Lyn og torden

Formål

Naturkatastrofer som vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier er ikke normale i Danmark, men vi oplever ind imellem lyn og torden, sne, hagl, storme og oversvømmelser. Ulvene udvikler sig ved at lære om naturkræfter, risikoen ved dem og hvordan man klarer sig, hvis uvejret raser.

Mål

- Kan acceptere og håndtere situationer, som volder udfordringer.

- Kan skabe noget, som er til glæde, nytte eller gavn for dem selv.

Derfor gør vi det

Når et uvejr rammer, skal man kunne håndtere det. Når vi ved, hvornår uvejret kommer, kan vi forberede os på det og forebygge de værste konsekvenser, selvom situationen udvikler sig voldsomt. Efter uvejret kan vi blive nødt til at klare os på en anden måde, end man er vant til.

Beskrivelse til spejderne

Vi skal finde ud af, hvad vejret og naturkræfterne kan betyde for vores hverdag. Der er sjældent store naturkatastrofer i Danmark, men vi skal lære, hvordan man sikrer sig mod uvejr, og hvad vi skal gøre, hvis vi rammes af uvejret. Det gør os bedre til at klare uventede udfordringer.

Aktivitetsforslag

Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.   

Hvis du er logget ind på Spejdernet, kan du bidrage med dine egne ideer til mærker og aktiviteter i kommentarfeltet nederst på siden.

Du kan også beskrive en helt ny aktivitet. Brug linket her: https://spejdernet.dk/?id=1670

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer