Hulebygger

Formål

Bæverne lærer gennem mærket at planlægge, tænke kreativt og se muligheder i de materialer og omgivelser, der er til rådighed.

Derfor gør vi det

Når der skal bygges en hule, trænes der samtidig grundlæggende pionering. Bæverne lærer at konstruere et rart sted, hvor de kan opholde sig og evt. overnatte.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

1. Lær at bygge en enkel bivuak.

2. Find et sted, der egner sig til at bygge en hule.

3. Læg en plan for, hvordan hulen skal udformes, og hvilke materialer der skal bruges.

4. Lær, hvordan den planlagte hule kan konstrueres, så den er holdbar.

5. Find materialer og byg hulen.

6. Indret hulen med siddepladser og evt. sovepladser.

7. Forbered og spis et måltid i hulen.

8. Sov i hulen.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer