Foto: Foto: Johny Kristensen

Gartner

Formål

Ulvene lærer, hvad planter kræver for at gro. De øver sig i tålmodighed og ser, at der kan komme resultater ud af deres indsats.

Derfor gør vi det

Grøntsager og blomster vokser ikke i supermarkedet. Ulvene finder ud af, at man kan dyrke sine egne afgrøder, hvis de passes godt.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

1. Dyrk noget spiseligt - både noget, der vokser hurtigt og noget, der tager lang tid.

2. Plant et træ og fjern ukrudt, som kan genere træet.

3. Fremstil kompost ved spejderhuset.

4. Lav en køkkenhave ved spejderhuset.

5. Kend flere slags grøntsager, der kan dyrkes i haven, fx kimsleg med rodfrugter.

6. Vær med til at luge ukrudt mellem fliserne ved spejderhuset.

7. Dyrk blomster fra løg, med frø og med stiklinger.

8. Sæt et løg, en gulerodstop eller andre grøntsagsdele i vand og få det til at vokse.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer