Førstehjælp

Formål

Spejderne lærer at yde grundlæggende førstehjælp.

Derfor gør vi det

Spejdere skal kunne klare sig selv og hjælpe andre ved ulykker. Ofte foregår ture på steder, hvor det er nødvendigt at kunne klare sig selv.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

1. Gør rede for førstehjælpens grundprincipper og brug dem.

2. Lær at yde korrekt trinvis førstehjælp.

3. Lær at behandle chok. Vær klar over hvilke skader der kan udløse chok og kend tegnene på, at en person er ved at gå i chok.

4. Vid, hvordan forfrysninger og forbrændinger skal behandles.

5. Lær at behandle mindre sår og skader ved hjælp af indhold i førstehjælpskassen.

6. Gør rede for, hvordan ulykker kan forebygges på lejr og hjemme.

7. Vis, hvordan man fjerner fremmedlegemer i luftvejene hos børn og voksne.

8. Lær at give kunstigt åndedræt og hjertemassage, og hvordan en hjertestarter anvendes.

9. Lær grundlæggende redningsmetoder ved ulykker på is eller i vand.

10. Lær at standse store blødninger, herunder brug af trykbandage.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer