Entertainer

Formål

Spejderne lærer at formidle et budskab over for andre.

Derfor gør vi det

Det er vigtigt at kunne stå frem foran andre med et budskab, og blandt spejdere er der en tryg ramme at prøve det i, uanset om det drejer sig om underholdning eller seriøse budskaber.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

1. Planlæg og led et lejrbål.

2. Arbejd med sminkning og kostumer.

3. Lav lydeffekter til et skuespil eller en video.

4. Lær andre en sang eller en sangleg.

5. Øv jer på råb I kender og find på nogle nye.

6. Afprøv nogle konkurrencer, der kan bruges ved et lejrbål.

7. Fortæl en historie for andre, så den virker levende.

8. Skriv og spil et teaterstykke for et publikum.

9. Planlæg og lav en video og vis den for andre.

10. Planlæg og lær din patrulje en ny spejderfærdighed.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer