Vi leger spejder

Formål

Gennem arbejdet med mærket får børn og forældre en forsmag på, hvad større spejdere arbejder med, og hvad man får ud af at arbejde sammen i mindre grupper.

Mål

- Opleve at arbejde sammen med andre på samme alder.

- Arbejde med at finde løsninger på opgaver, som ikke kun kan løses på én måde.

- Lære at tage hensyn til andre.

Derfor gør vi det

Arbejdet med mærket forbereder børnene til det egentlige spejderarbejde og giver dem lyst til at prøve mere. De finder ud af, at det uprøvede ikke er farligt.

Forældre og børn oplever, at der er faste rammer omkring møderne, fx gennem faste ceremonier, og de lærer, at det er vigtigt at arbejde sammen med andre, og at forskellighed er en styrke.

Børn og forældre prøver grundlæggende spejderfærdigheder på et niveau, hvor børnene kan deltage, men hvor der stadig er udfordringer for de forældre, der deltager.

Beskrivelse til spejderne

Vi skal ud og prøve at være rigtige spejdere. Vi skal bygge med reb og rafter, som de store spejdere gør det. Vi skal på sporjagt og se om, vi kan finde sporene og komme på rette vej. Vi skal finde hemmelige skatte i naturen ved hjælp af en GPS og meget mere.

Aktivitetsforslag

Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.

Hvis du er logget ind på Spejdernet, kan du bidrage med dine egne ideer til mærker og aktiviteter i kommentarfeltet nederst på siden.

Du kan også beskrive en helt ny aktivitet. Brug linket her: https://spejdernet.dk/?id=1670