Tankebryder

Formål

Ulvene bringes i arbejdet med mærket ud i uvante situationer. De lærer at håndtere det uvante og at få det bedst mulige ud af situationen sammen med kammeraterne i ulveflokken.

Mål

- Lære teknikker til at forberede at fortælle noget til andre.

- Kan acceptere og håndtere situationer, som volder udfordringer.

Derfor gør vi det

Det er let at gro fast i vaner, uanset om man er barn eller voksen. Mærket lægger op til at tænke anderledes og bryde med rutinerne. Derigennem udvikler man sig selv, og man får også øjnene op for, hvad andre kan og gør, når man bryder med de vante rammer.

Ved at øve sig i at tænke ud af boksen bliver man i stand til at klare uventede situationer, både alene og sammen med andre. Man skal både kunne bruge hænderne og hovedet. Når man arbejder med mærket, er arbejdsprocessen vigtigere end det resultat, man når.

Beskrivelse til spejderne

Vi skal prøve noget, vi ikke har prøvet før, og vi skal lære, hvordan vi tackler situationer, vi ikke har prøvet før. Vi skal fx prøve at holde et ulvemøde, hvor I ulve er ledere, og vi ledere er ulve.

Aktivitetsforslag

Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.   

 

Hvis du er logget ind på Spejdernet, kan du bidrage med dine egne ideer til mærker og aktiviteter i kommentarfeltet nederst på siden.

Du kan også beskrive en helt ny aktivitet. Brug linket her: https://spejdernet.dk/?id=1670