Superhelte

Formål

I janteloven hedder det: Du skal ikke tro, du er noget. Superhelte siger det modsatte: Bævere kan (næsten) alt!

For hver udfordring, bæverne klarer, vokser deres følelse af at kunne (næsten) alt. I hvert fald næsten lige så meget som deres helte.

Mål

- Kan udføre grundlæggende motoriske bevægelser (hoppe, balancere, løbe, kravle, hinke og så videre).

- Kan beskrive hvad han eller hun selv er god til og samtidig være villig til at blive endnu bedre til det.

Derfor gør vi det

Bæverne er fantastiske på hver deres måde. Bæverne skal vide, se og prøve, at de alle sammen kan noget specielt. Alle er gode til noget, og alle kan blive bedre ved at øve sig. Hver bæver sætter sig et eller flere mål og arbejder på at nå dem.

Bæverne får udfordringer, som de skal løse alene eller i fællesskab.

Gennem superhelte-udfordringerne prøver og træner bæverne motoriske færdigheder. De skal hoppe og klatre, når de prøver at være Pippi, Spiderman eller en anden heltefigur.

Beskrivelse til spejderne

Nu skal vi lege superhelte. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan næsten det samme som alle superheltene. Når vi er færdige med at træne til superhelte, kan vi næsten alt, og vi kan klare alle udfordringer. Vi skal finde ud af, hvilken superkraft vi har hver især, og hvordan vi kan hjælpe hinanden i familien.

Aktivitetsforslag

Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.

Hvis du er logget ind på Spejdernet, kan du bidrage med dine egne ideer til mærker og aktiviteter i kommentarfeltet nederst på siden.

Du kan også beskrive en helt ny aktivitet. Brug linket her: https://spejdernet.dk/?id=1670