Stil skarpt

Formål

Dette mærke skal danne rammen om at arbejde med et aktuelt samfundsemne. Emnet vælges ud fra, hvad der er aktuelt på det tidspunkt, hvor spejderne skal i gang med mærket.

Mål

- Opleve at det, der formidles, er en del af sandheden, og at andres sandhed og ens egen sandhed kan være vidt forskellige.

- Opleve det moralske perspektiv i globale udfordringer. Det kan for eksempel være, om vores levestandard er etisk forsvarlig.

Derfor gør vi det

Når man skal til bunds i en samfundsmæssig udfordring, så kræver det, at man forstår baggrundene og bevæggrundene og arbejder med både holdninger og handlinger. Mærket tager udgangspunkt i et aktuelt tema, fx et lokalpolitisk eller landspolitisk emne eller problemstillinger som fattigdom, genbrug, ensomhed, mobning, skilsmisse eller børnearbejde.

Beskrivelse til spejderne

For at tage dette mærke, skal vi vælge et samfundsaktuelt emne og arbejde med dette. Det kan være fattigdom, miljø, genbrug, ensomhed, mobning, skilsmisse, børnearbejde eller andet. Vi kan vælge at kigge på emnet lokalt eller på landsplan. Vi skal forsøge at få det hele billede af problemstillingerne, så vi kan tage stilling til emnet, og forstå problemerne i emnet.

Aktivitetsforslag

Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.   

Hvis du er logget ind på Spejdernet, kan du bidrage med dine egne ideer til mærker og aktiviteter i kommentarfeltet nederst på siden.

Du kan også beskrive en helt ny aktivitet. Brug linket her: https://spejdernet.dk/?id=1670