Foto: Christian Bloch Hansen

Netspejd

Formål

Spejderne lærer at bruge teknologi i det lokale spejderarbejde og i mødet med andre spejdere.

Derfor gør vi det

Teknologi er en del af hverdagen, og det skal også være en naturlig del af spejderarbejdet.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

1. Find og brug apps til spejderaktiviteter, fx til at finde vej, finde overnatning, følge vejrudsigten, binde knob eller lave mad.

2. Dokumenter en tur eller nogle patruljemøder, fx via en blog, vlog eller gruppens Facebook- eller Instagramprofil.

3. Prøv geocaching på tur eller i lokalområdet.

4. Planlæg og gennemfør et opgaveløb sammen med en patrulje et andet sted i landet. Del oplevelserne gennem video - send live eller send billeder til hinanden.

5. Deltag i JOTA/JOTI og mød derigennem spejdere fra andre landsdele og verdensdele.

6. Deltag i Scoutzone-løbet, som KFUM-Spejderne arrangerer.

7. Tag på hike med udgangspunkt i gps-spor og brug et program til at tracke ruten (afstand, hastighed osv.).

8. Lav brainstorm til en tur, hvor internettet bruges som inspirationskilde (fx spejdernet.dk i aktivitetsdatabase, YouTube, Googlesøgning).

9. Overtag og driv fx gruppens eller distriktets Facebook-, Instagram- eller Snapchatprofil i en periode.