Hemmeligheder

Formål

Sæt hjerne, hjerte og sanser i spil med aktiviteter, som tager udgangspunkt i hemmeligheder og løgne. Ulvene skal lære at tale om følelsesmæssige dilemmaer, som hænger sammen med at have en hemmelighed eller at lyve.

Mål

- Kan forstå at handlinger ikke udelukkende er rigtige eller forkerte.

- Opdage hvordan forskellige ting påvirker humør og sindsstemning.

Derfor gør vi det

Ulvene skal på deres egen måde finde svar på, hvorfor man som udgangspunkt ikke skal lyve, men at man godt må have hemmeligheder.

Ulveungerne skal prøve at finde ud af, hvorfor mor er så god til at se, om man holder noget skjult for hende. Kan I også afsløre en løgn eller en hemmelighed? Ulvene skal forstå, hvordan man kan blive påvirket, hvis noget holdes hemmeligt for én, eller hvis der er nogen, der lyver for én.

Beskrivelse til spejderne

Vi skal finde ud af, hvad hemmeligheder er, og hvordan det påvirker os at have hemmeligheder eller at få en hemmelighed fortalt. Vi skal lave aktiviteter, der sætter hjerne, hjerte og sanserne i arbejde. Når vi er færdige med mærket, er vi bedre til at finde ud af, hvad der er en hemmelighed, og hvad der er sandt og falsk.

Aktivitetsforslag

Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.   

Hvis du er logget ind på Spejdernet, kan du bidrage med dine egne ideer til mærker og aktiviteter i kommentarfeltet nederst på siden.

Du kan også beskrive en helt ny aktivitet. Brug linket her: https://spejdernet.dk/?id=1670