Foto: Anders Nissen. (Billedet er taget på Nathejk 2017)
16-08-2018
Adventurespejd ligaens 7. Sæson er nu afsluttet og afgjort. Det hele startede på SL17 med Adventurespejd Night, og sæsonens sidste løb var Bispestaven i Hobro i pinsen.

Hvad har vi været igennem?

I løbet af denne sæson er spejderne blevet udsat for lidt af hvert. Temaerne strækker sig fra Superhelte, Asterix og Obelix, og Vikinger. Lige til Korrupte borgmestre, Alien mordere, og Atomkrig.

For spejder kategorien har der været 12 løb at deltage på i denne sæson, og for seniorne har der været 6 løb.

Der har også været stor forskel på vejret på de forskellige løb. Var man på Dille eller Dinizuli fik man en våd fornøjelse med regnvejr hele weekenden. Deltog man på Alligatorløbet eller Zaxsez kunne man opleve masser af sne. På Apokalypse blæste det 14 m/s og der var en chillfaktor på -15 grader. Og Invictus og Bispestaven havde høj solskin hele vejen igennem.


Sæsonens vindere

I spejderkategorien blev sæsonens vindere Barkley fra Brejning efterskole. Patruljen der var ustoppelig fik intet mindre end 7 sejre, af de 8 løb de deltog på.

I seniorkategorien blev vinderne GoRæv som er en patrulje der er spredt i hele landet. De deltog som de eneste på alle senior løbene, og vandt derfor nemt den 7. sæsons senior kategori.

Du kan også se point og placeringer lige her.

Eventyret starter igen...

... JA! 

 

Om kun ganske få dage ligger den 8. sæsons første løb. Nemlig Solaris løbet (d. 24-26 August)! Liga kick off ligger også lige om hjørnet nemlig søndag d. 2 september. Tilmeldingen til Nathejk 2018, som foregår d. 21-23 september, er også stadig åben, der er dog kun få pladser tilbage. (Find tilmeldingen HER)

Vi glæder os til at følge endnu en fed sæson, og håber på at dele en masse vilde løb med jer!