Foto: Christian Bloch Hansen
31-10-2017
Din gamle morfar fortæller sikkert glædeligt, om dengang han var spejder: UDEN SMARTPHONE. Men sådan ved vi alle sammen godt, at virkeligheden ikke ser ud længere. Derfor har vi samlet en go’ blanding af de bedste apps til din mobil; og de koster alle sammen gratis.

Leafsnap gør dig til den, som alle vil have i patruljen. Du ved alt om alle blade, blomster og ja… resten af naturen.

Naturguide giver dig mulighed for at opleve naturen fra en ny side; enten i lokalområdet, eller på en tur til et helt nyt sted i landet.

Med Shelter ved du altid, hvor det nærmeste primitive overnatningssted kan findes. Hvad end du søger efter et shelter, eller blot et sted at slå dit telt op. Kan med fordel også anvendes til at planlægge en hyggelig tur, med enten din familie eller venner.

Spar penge på aftensmaden med TooGoodToGo. Princippet er, at du kan hente det mad, som lokale butikker ellers ville have smidt ud, for ingen penge. Mindre madspil og flere penge i overskud til alt det sjove. Winwin!

Byhøst - vild råvareguide gør dig som navnet antyder til den bedste naturkok, som man kan drømme om. Der er mange spiselige planter  i det danske land, hvorfor ikke benytte sig af det? Appen hjælper dig, så du ikke pludselig står og tager en bid af en rød fluesvamp, men i stedet nyder de syrlige havtorn.

Alltrails - Hiking & Running er basically Endomondo for friluftsmennesker. Lav den fedeste rute og tag din yndlingsmakker under armen, and then you are good to go.

Tasty sørger for, at du altid har en lækker opskrift eller tusinde i baglommen, der både kan bruges på bål eller bare i hyttens køkken (“Øhm ja, det regnede, så vi gik indenfor” - situationen) - selvfølgelig med rigelige mængder af ost og bacon.

Mange kommuner har deres egne apps, der viser dig bedst rundt i lokalområdet og viser dig helt nye sider af det. Søg blot på din kommunes navn, der hvor du henter apps. Prøv for eksempel; Det grønne guld af Aalborg Kommune, eller Odense Rundt af Odense Kommune.

FIND SCOUTZONE