05-07-2017
Jeres hjemmeside er ofte nye medlemmers første møde med gruppen. En god hjemmeside kan tiltrække flere medlemmer.

Succes på nettet

Det første møde er online 

For mange starter mødet med jeres gruppe allerede når de finder jeres hjemmeside.

Derfor er det vigtigt med en opdateret hjemmeside, der giver et godt indtryk af jeres gruppe. Husk at hjemmesiden er et sted hvor nye spejdere kan læse om jer, tænk derfor over hvad nye medlemmer og deres forældre gerne vil læse.

 

Opdateret og enkelt

Det er vigtigt at hjemmesiden er opdateret, gamle nyheder og aktiviteter skal opdateres eller fjernes. Er de seneste nyheder på jeres hjemmeside et år gamle tror potentielle medlemmer er der ikke er sket noget i jeres gruppe siden. 

Har i ikke tiden eller lysten til ofte at opdatere hjemmeside ofte,  kan det være en fordel at holde hjemmesiden simpel, og uden en nyheds feature.

 

Gode ideer til jeres hjemmeside

Herunder kan du finde bud på hvad jeres hjemmeside kan indeholde, og hvordan i kan skiller jer ud, blandt andre spejdergrupper. 


Gruppeprofil 

I kan nemt skille jer ud med en gruppeprofil der fortæller hvad forældre og børn kan forvente af jer. En stærk og italesat profil for jeres gruppe, hjælper jer med at få sat ord på hvad det er i tilbyder. Potentielle medlemmer kan derfor hurtigt se om jeres profil er noget for dem.  

 

Forslag til jeres gruppeprofil:

  • Vi udvikler børn og unge til ansvarsbevidste samfundsborgere
  • Vi elsker natur og friluftsliv og er næsten altid ude
  • Vi øver færdighedstræning og teamwork og har vundet DM i Spejder
  • Vi er en ny gruppe 
  • Vi er en stor/lille gruppe
  • Vi brænder for økologi og bæredygtighed
  • Vi er verdensspejdere og tager på rejser til udlandet og verdensjamboree.
  • Vi vil rykke verden med vilje (visionen) 
  • Vi løfter i flok, her hjælper alle spejdere og forældre hinanden.

Værdier og forventninger 

Det er oplagt at skrive om hvilke værdier jeres gruppe bygger på samt hvilke forventninger i har til forældre og børn. Hvis I er en spejdergruppe, der for eksempel trækker meget på hjælp fra forældre, er det vigtigt, at forældrene ved det fra start. Så er der ingen overraskelser og i kan med rette forvente forældrenes hjælp. I kan også med fordel skrive lidt om hvilke pædagogiske metoder i benytter jer af.  I forhold til familiespejder er det også vigtigt at skrive på hjemmesiden, at alle hjælper til, ellers kan det være rigtig svært at få forældrene med på den ide efterfølgende.

 

Mødetider

Jeres hjemmeside skal have en oversigt over jeres enheder og hvilken ugedag og hvad tidspunkt de mødes. Potentielle medlemmer og deres forældre kan hurtigt se om jeres mødetider passer sammen med deres ugeplan.

 

Billeder

Det kan være en god idé at have lidt billeder fra lejre, begivenheder, møder og løb. Udvælg de bedste billeder, husk at det er for at give de potentielle medlemmer et indblik i jeres spejdergruppe, ikke som fotoalbum for gruppen. 

  

Link til ekstern facebookside 

Er jeres hjemmeside statisk og benytter i jer i stedet mere aktivt af en ekstern facebookside, så husk endelig link direkte på jeres hjemmeside. 

 

Eksempler på aktiviteter eller en aktivitetsplan 

For børn og voksne, der aldrig har stiftet bekendtskab med spejder, kan en mødeplan eller eksempler på aktiviteter i de forskellige enheder, give et godt indblik i hvad man kan forvente hos jer. 

 

Kontigent 

Det lyder måske kedeligt, at skulle oplyse priser allerede på jeres hjemmeside, men for potentielle medlemmer er prisen hos jer en del af deres beslutning.  

 

Invitation

Er det muligt bare at dukke op til at spejdermøde hos jer? Så skriv det endelig på hjemmesiden. Det kan være netop den uformelle information der giver jeres nye spejder lyst til at dukke op.  

 

Kontaktoplysninger 

Jeres adresse, navnet på en kontaktpersoner, et telefonnummer og emailadresse skal fremgå tydeligt af hjemmesiden.

Nu kan forældre og nye medlemmer nemt få fat i jer, inden deres første spejdermøde 

 

Gruppesites 

GruppeSite er KFUM-Spejdernes webtilbud til de spejdergrupper, der ønsker sig en enkel og brugervenlig hjemmesideløsning.

Her kan din gruppe få en skabelon til en hjemmeside, så du kun skal tænke på indholdet – så klarer vi alt det tekniske. Det er gratis for alle grupper at få en skabelon, så du kan komme i gang med det samme.

Gruppesite er lavet i WordPress, som er nemt og brugervenligt – også selvom du aldrig har arbejdet med hjemmesider før.

Du kan læse mere om gruppesites her