Foto: Elsebet Gregersen
19-10-2018
PLus3000 er et seniorkursus, som DDS afholder 16-18 årige spejder. I år havde de base i Nordsjælland ved Gurredam.

Da ScoutZone møder PLus3000, er de i Helsingør svømmehal. Tiden siger onsdag i efterårsferien lige efter middag. Ud over en masse familier, som har valgt at bruge onsdag i svømmehallen, er deltagerne også i gang med forskellige øvelser i vand. Der er alt lige fra at udfordre sig selv i at springe fra vipper (der er sågar en 5 meter vippe), prøve at dykke med den lokale dykkerklub, vandtilvænning og en kantstation med blandt andet spring fra skamler. Igennem de fire stationer er der fokus på personlig selvudvikling. Der skal deltagerne lære deres grænser at kende, men også prikke lidt til dem og måske sågar også flytte grænsen en smule. Det er i hvert fald det som teamet fra PLus3000 håber.

Inden vi mødte PLus3000 i svømmehallen, havde deltagerne været ude i den store verden. Mandag eftermiddag fik patruljerne et boarding pass, hvor der stod navnet på en hovedstad i Europa. Der skulle de være til tirsdag. Nogle patruljer var i Helsinki, andre var i Prag eller Riga. En enkelt patrulje var i Berlin.

Thea og Rødvinspatruljen, som de kalder sig selv, da bordeauxrød er for drilsk at stave til, var i Prag. De var blevet vækket ca. klokken 3.30, hvorefter de tog med metroen ind til lufthavnen og fik deres boarding pass. De havde inden da overnattet på Christiania i noget, som mest af alt mindede Thea om et teater, hvor der var en masse sofaer, som de sov i.

I Prag så Rødvinspatruljen en masse seværdigheder og var blandt andet inde på den danske ambassade. Der måde Rødvinspatruljen for første gang også nogle af de ledere, som er med i teamet på PLus3000. Det viste sig at lederne havde været med hele tiden og havde siddet ved siden af deltagerne i flyet på vej til Prag #forklædt som "almindelige turister". 

Deltagerne havde fået udleveret to konvolutter i lufthaven inden de fløj afsted til Prag. De havde ingen returbillet og ikke fået at vide, hvor de skulle sove. Derfor var Rødvinspatruljen også lidt i tvivl om det kun var en endagstur til Prag. 

Det viste sig at den første konvolut indeholdte penge, men at der kun var nok til frokost. Den anden konvolut var en fuser, og derfor indeholdte den ingenting andet end et stykke køkkenrulle.

Tilbage i Helsingør svømmehal efter at alle 42 deltager har plasket rundt i svømmehallen i nogle timer, skal deltagerne ind at høre et foredrag med en jægersoldat. Han var selv aktiv spejder, indtil han var 19 år. I dag er han taget til Helsingør for at fortælle PLus3000 om stresshåndtering og samarbejde. Hvad deltagerne endnu ikke ved er, at de skal bruge deres nye viden resten af dagen, hvor de vil blive testet på blandt andet deres stresshåndtering. Deltagerne har nemlig ikke fået noget program for ugen, og de ved derfor ikke, hvad der venter forude.