09-07-2017
Savner du alle dine kursusvenner? Skal du med på Spejdernes Lejr? Så er den her aktivitet lige noget for dig.

Gensyn for ungdomskurser på SL 2017

 

Hvad er det helt præcist?

Det er et mødested, hvor du kan mødes med alle dine venner fra dine tidligere kurser, og snakke om de gode minder og alle de sjove oplevelser i har fået sammen. 

Hvonår?

Tirsdag d. 25 juli fra 20:00-22:00. Så sørg for at du ikke planlægger noget andet den aften, for det her, er noget, du ikke vil gå glip af. Du kan altid kigge forbi og sige hej, alle er velkommen mellem 20:00 og 22:00. Lige meget om du vil være der i begge to timer eller blot fem minutter.

Hvor?

Aktiviteten kommer til at foregå på aktivitetspladsen sammen med de andre aktiviteter.

Husk!

- Tøj til at sidde stille i, og måske et tæppe eller liggeunderlag, som I kan sidde på

- Sangbøger, så I kan læse de beskeder, I har fået, eller få skrevet flere i, hvis der nu var nogen, der ikke nåede det under kurset.

- Og ikke mindst: Godt humør

Mere end ét kursus?

Har du været på så mange kurser, at du simpelthen ikke kan overskue det? Så er nøgleordet planlægning. Planlæg din tid, her kan du jo naturligvis benytte dig af alt det, som du har lært, på dine kurser gennem årene. Snak med de andre fra kurserne, og aftal, hvad tid I skal mødes, så kan du få et større overblik. Vi har jo kun 2 timer til at hilse på hinanden, så det er bare med at få det bedste ud af det.

Så hvis du savner dem fra dine kurser, og rigtig gerne vil se dem igen, så kig forbi, det bliver en super hyggelig aften med fantastisk selskab og god stemning!

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer