07-07-2017
Det handler blandt andet om at få skabt synlighed for jeres nye spejdergruppe og udnytte nyhedsværdien.

Fyldt hold inden opstart

Med ganske få virkemidler kan jeres gruppe få fyldt jeres enhed allerede inden i starter op. Sådan kan i blandt andet sikre jer et grundlag inden gruppens start. 

“Det handler blandt andet om at få skabt synlighed for jeres nye spejdergruppe og udnytte nyhedsværdien."

-Marie Rahr Kruse Østerholt, projektleder for Flere spejder i København  

 

Herunder giver Marie Rahr Kruse Østerholdt , der er projektleder for projektet Flere spejdere i København, sine bedste råd til at fylde hold:  

Gode råd til at få fyldt hold

  • Fortæl at i har 20 pladser i enheden først til mølle, så er det bare med at få meldt sig til! 

  • Fortæl ALLE om jeres nye spejdergruppe online, analogt og ansigt til ansigt.
      
  • Skab opmærksomhed! Sæt bannere, skilte eller en trebuk op foran jeres hytte/samlingssted. Vær gerne kreative!

  • Det er vigtigt, hvordan i omtaler jer på jeres hjemmeside og i mødet med naboerne. Det skal være tydeligt, at det handler om gode oplevelser og udvikling af børn og unge til gode samfundsborgere.

  • Brug gode billeder af glade børn og unge på hjemmesiden. Hjemmesiden skal SÆLGE jeres tilbud, se mere om hjemmesider her.

  • Det er super vigtigt, at man kan melde sig ind på hjemmesiden (medlemsservice har indmeldelsesformular). Folk skal kunne melde sig ind straks, mens de sidder og forelsker sig i ideen om at være spejdere. Og så har i deres mailadresser og kan skrive alt mulig godt til dem, så de dukker op første gang.

  • Lokalavisen har større betydning, end man skulle tro. Det er super vigtigt at bringe en artikel om, at der starter spejder op i kvarteret.