18-12-2018
Flamsted Centret, som er et af de lokale kraftcentre i Nordjylland, har modtaget en pris for deres indsats for bæredygtighed.

En kold lørdag i december fik Centerleder Frederik Hessellund overrakt en pris af Børge Poulsen, formand for Friluftsrådets kreds 3, der består af Mariagerfjord, Rebild, Aalborg og Vesthimmerland kommuner, for centrets indsats for bæredygtig igennem deres Natur og Miljøudvalg.

Til stede var Børge Poulsen og Vibeke Rasmussen fra Friluftsrådets kreds 3, bestyrelsen for Flamsted Centret og nogle af de frivillige "Flammer", som centermedarbejderne hedder på Flamsted Centret.

Flamsted Centret har fem udvalg, hvor Natur og Miljøudvalget er et af dem. De arbejder på at gøre centret mere grønt og finder inspiration fra Scenes programmet (Scout Centres of excellence for Nature and Environment). Det sker blandt andet, når der afholdes arrangementer og kurser på centret, hvor der bliver brugt nudging i form af skilte rundt i hytten.

Noget af det de allerede har gjort er, at skifte håndsæberne ud til en mere miljøvenlig version. For tiden er de i gang med at få nye lamper på centret.

Det er tredje år, hvor Friluftsrådet kreds 3 uddeler en pris i form af et anerkendende klap på skulderen, et æbletræ og et fint skilt.

Sidste år gik prisen til Østrup naturanlæg, hvor der blandt andet er mulighed for at sove i en shelter, som er udformet, som en togvogn.

Vibeke Rasmussen, som er indsamler indstillinger for kreds 3, og Børge Poulsen lagde vægt på, at Flamsted Centret passer rigtig godt ind i friluftsrådets kampagner med Oplev mere - Brug naturen og Børn gror i naturen. KFUM-Spejderne og de andre spejderkorps i Danmark er blandt andet med i Oplev mere - Brug naturen kampagnen.

Flamsted Centret er et af de nyere spejdercentre i Danmark. I 2013 startede en centerstab op igen efter mange år, hvor centeret ikke havde nogle frivillige centermedarbejder.

I dag er der omkring 40 aktive på centret, som består af Flammer og Gnister. Gnisterne er nye potentielle spejdere på centret, der snuser til livet som centermedarbejder. 

Centeret er ejet af Aalborg Distrikt.

Find ScoutZone

Hvad er Friluftsrådet?

Friluftsrådet er en NGO (ikke-statslig paraplyorganisation), som består af 85 organisationer, hvor KFUM-Spejderne i Danmark blandt andet er en af dem.

Friluftrådet består af 23 kredse.

Det er ikke alle kredse, som uddeler friluftspriser, da det er op til hvert enkelt bestyrelse. 

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer