Foto: Frederik Heller
Frederik Heller
28-11-2018
Det kreative og innovative novemberløb er blevet afholdt, russerne lever videre i bedste velgående, vandrepokalen blev solgt og sejren gik til Nemt!. Men hvad var det helt specielle ved CICERO 2018 - og er det et løb, der er værd at deltage på?

Jeg havde den udsøgte fornøjelse af at regere egenhændigt - næsten da - over ScoutZones instagram under den novemberkolde nat, som CICERO strakte sig over. Umiddelbart var der nok ikke den store røde tråd imellem de forskellige stories, jeg nåede at lægge op, men det vil jeg prøve at gøre klart her.

CICERO 2018 gik i hælene på tidligere løb med temaet ”Rusland”, men åbnede mere op med temaer som ”Auktion” og ”Den transsibiriske jernbane” - som belejligt nok blev omdøbt fra jernbane til letbane i anledning af beliggenheden i Århus. Turen mod Vladivostoks auktionshaller startede ud i Moskva, hvor det var muligt at fremstille sne ved at blande blefnulder med vand, pante flasker, og endda også hjælpe med et bankrøveri. Placeringen lå i den gamle by.

Næste stop på turen var den alsidige by Omsk, hvor vinter-OL blev afholdt, man kunne fremstille de klassiske babushka-dukker og den russiske mafia havde brug for hjælp til at flytte et lig! Efter at have fremstillet Amerikanske delikatesser som hamburgeren og chokoladesmoothien, rykkede banden videre til byen, hvor det det hele skete - Vladivostok. Der skulle gambles, knuses ecstacy og hjælpe de lokale butikker ved at lave lidt bytte-bytte-købmand.

Alt det skulle til for at tjene russiske cicerons så man kunne deltage i auktionen for Danmarks grimmeste vandrepokal - som løbsledelsen selv kalder den. Så nej! Det er ikke bare mig, der er urimelig uretfædig mod deres vandrepokal. Men det var ikke den eneste måde, man kunne tjene cicerons på - der var samtidigt nemlig noget helt specielt og - for mig - nyt inden for adventurespejd. 

Sats på aktierne!

CICERO havde indført et separat begivenhedsforløb, som deltagerne ikke havde indflydelse på. Samtidigt med alle de virkelige begivenheder, foregik der et aktiemarked, som man kunne investere i med sine cicerons, som derefter enten steg eller faldt. Inde på en QR-kode, man havde fået, kunne man se, hvordan aktiemarkedet udviklede sig, så man kunne vurdere sagerne. Derefter kunne man så finde sin lokale bank i deres bil og investere eller trække penge fra sine aktier.

Det gjorde, at deltagende patruljer, som det ikke gik så godt på posterne, stadig kunne vinde, udelukkende ved at fokusere og satse på de rigtige aktier. Det samme gjaldt så den modsatte vej - erfarne patruljer, som scorede toppoint på alle poster, kunne være uheldige at satse alle deres penge på de forkerte aktier, og derved miste alle deres penge. Det er jo næsten helt fascinerende!

Bryder med normerne

CICERO 2018 gjorde derfor op med de klassiske spejderfærdigheder, som man så ofte ser på løb, og levede op til deres vision om ”hellere at lege med raketfysik og GPS’er, end store rafter og lange gåture”. CICERO gjorde sit adventureløb til et langt mere strategisk puslespil, end et rush på at man skal klare det godt på posterne.

Derfor kan jeg ikke sige andet, end at det er en skam, at jeg er vokset ud af den deltagende kategori på CICERO, men at jeg glæder mig til at se, opleve og uden tvivl hjælpe til på næste års løb. Hvis du er interesseret og gerne vil afsted, synes jeg, du skal hoppe over på deres facebookside og finde endegyldigt ud af, om det er noget for dig - det er ikke en oplevelse, du vil fortryde!