Foto: Elsebet Gregersen
17-10-2018
Lasse er DDS’er, har været spejder i 18 år, har lavet fire kurser hos KFUM-Spejderne, men ingen kurser hos DDS.

Lasse Mørkehøj er DDS’er, men med i staben på Roland 2  på Arresø. Det er ikke hans første grønne kursus. Faktisk har Lasse været med til at lave tre Roland 1 på Næsbycentret i henholdsvis 2014, 2016 og sidst i 2017, hvor han har været materialemand og tutor. I år er Lasse også tutor, men for første gang på et Roland 2.

Lasse er en del af Næstfolket, hvorigennem han blev spurgt, om han ville være materialemand tilbage i 2014 og sagde ja. Det er en beslutning, som han ikke har fortrudt!

Det er dog ikke alt, som er lige let at gå til, når man er DDS’er. En af de ting, som Lasse i starten synes var lidt mærkelig hos os, er, at vi synger bordvers og har andagter. Det er to ting, som han ikke har været vant til som blå spejder.

Selv har Lasse kun været deltager på et ungdomskursus. Det var PLan 1 i efterået 2008. Han synes at KFUM-Spejdernes kurser udvikler deres deltager mere med færdigheder, som kan bruges i hverdagen. “Det er ikke kun oplevelser, som man får med hjem. Der bliver også testet færdigheder af og får viden, som nogen ikke-spejdere først får, når de begynder på universitetet. Det er en kæmpe fordel vi, som spejdere får”, udtaler Lasse Mørkehøj.

Noget af det, som Lasse får ud af at være med i en stab er værktøjer, som han kan bruge i dagligdagen, hvor han læser til teknisk leder. Under kurset kan han blandt andet teste viden af, som han får gennem uddannelsen. Men det gælder også den anden vej rundt. Han får erfarren og ny viden, som han kan tage med i skole. 

Lasse har også fået en masse gode minder igennem kurser. 

En af de ting, som står klarest i errinden fra da han var på PLan er nat natløbet. Det havde givet et rigtig godt sammenhold i patruljen. Det vat noget af et, som han og resten af patruljen snakkede om igen og igen, da de under natløbet blandt andet hoppede i grøften, fordi der kom en bil. 

Lasse har overvejet at melde sig ind ved KFUM-Spejderne, men han mener også, at det er vigtigt og sundt at vise spejderne at selvom uniformen ikke er ens, så er der mange ligheder i de to korps.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer