07-07-2017
Når nye frivillige begynder i din gruppe, identificerer de sig ikke fra start med at være spejder hos dig. Fra første dag følger en periode, hvor du langsomt skal bygge ovenpå.

Det er ikke gjort på en time at få en ny frivillig godt ombord i din spejdergruppe. Det går selvfølgelig væsentlig hurtigere, hvis vedkommende er forælder i gruppen eller på anden vis i forvejen er i berøring med gruppen. Men lige meget hvad, skal noget identitet, noget knowhow og nogle bekendtskaber opbygges.

youtube video with id 7uqS-HuqBoM

Første møde med den nye frivillige

Det første møde med den nye frivillige er super vigtigt. I skal i gruppen udstråle professionalisme og overskud. Og det kræver lidt forarbejde. 

Lederbrev

Når den nye frivillige har været med nogle måneder og er faldet godt til, bør mentoren eller gruppelederen tage en snak med vedkommende. Her spørges ind til, hvordan det går. Ved denne samtale kan man underskrive et lederbrev, hvis der er tradition for det i gruppen.

Lederbrevet er et stykke papir, som forudsætter, at lederen har kendskab til KFUM-Spejdernes formål og metode. Man skal derfor ikke præsentere lederbrevet ved første møde med spejderlivet.

Gruppeleder og distriktschefen skal underskrive lederbrevet, og hermed giver de deres samtykke til, at den nye frivillige er klar til at påtage sig ledergerningen.