Foto: Nicolaj Lykke Diget
23-01-2018
CCMR (Coco Crazy Monkey Race) forgik i weekenden 19.-21. Januar. CCMR fandt som altid sted på fyn, og foregik i år I og omkring Svendborg...

Intet gennemgående tema på CCMR?

CCMR har aldrig noget gennemgående tema, og man oplever derfor noget helt forskelligt på alle poster.

Det vil også sige, at alle poster har frit spil, og man var derfor ude for lidt af hvert på årets løb.

På den ene af posterne, var man kommet til Sovjet Rusland i 1980. Her var der mangel på fødevarer, og maden var derfor blevet rationeret.

For at det skulle være lidt sjovt, havde staten lavet et gameshow ud af det, og man skulle derfor dreje på et lykkehjul, for at se hvilke fødevarer man fik tildelt.

Derefter skulle man så lave et måltid, med tilhørende opskrift.

På næste post, kom man til et museum om EM i fodbold i 1992. Her var der sket det at alle tingene på muséet var blevet stjålet, og solgt som merchandise i forbindelse med filmen “Sommeren 92”.

Derfor skulle man hjælpe med at fremstille tingene igen.

Bl.a. skulle man lave bolden, som Danmark vandt med. Og man skulle lave kommentatorsporet fra finale kampen.

Og så skulle man fremstille en cheeseburger, som man havde brugt til at motivere landsholdet til at klare sig bedre i fodbold.

Der var også en post hvor man kommer til et TV-køkken. Her skulle man så lave mad, udelukkende ved at følge med i hvad der sker i TV-køkkenet.

For at gøre det sværere, havde kokkene af og til “snydt lidt” og lavet tingene i forvejen, så man selv måtte gætte sig til hvordan den del var blevet fremstillet.

På andre poster kunne man blandt andet komme ud for:

At snige sig ind til den russiske mafias firmasfest, og hjælpe dem med forskellige opgaver.

Laser skydning på Valdemar slot.

Lego samlings opgave, med forhindrings bane imellem.

Kommunikation med patruljen, kun ved hjælp af en fisk.

At lave en nytænkende kiste til en russisk tsar.

Og at skulle komme igennem forhindrings bane, bundet sammen med resten af sin patruljen.


Coco Crazy Monkey Race

CCMR 2018, var det 22. Løb.

Løbet startede som et divisionsløb, og er efterfølgende blevet landsdækkende og åbent for alle korps.

Navnet kommer fra et gammelt brætspil.

Man får kun point for samarbejde på CCMR. Hvis opgaven er løst dårligt bliver man bare sendt ud på en omvej til næste post.

Der er intet tema, og ingen sammenhæng i historien.

Løbet er tiltænkt spejdere som er begyndere inden for adventurespejd.

 


Og vinderen er...

På løbet 2018, var den korteste rute 58 km.

Der var 93 deltagende spejdere, fordelt på 22 patruljer.

88 spejdere gennemførte løbet, uden at blive kørt til mål.

Vinderen af årets løb, var De Hårde Tjyper fra Brejning Efterskole.