Foto: Elsebet Gregersen
17-10-2018
Oscar Isaksen aka #1, som han hedder under hele ugen, er en ud af 20 deltager, som er afsted på Diamant Extrem - Korpset på Houens Odde.

Oscar har rollen som delingsfører under hele kurset. Han skal sørge for at hele delingen er med på, når der for eksempel skal tages en straf efter deltagerne er kommet for sent til et programpunkt.

Det første svar vi fik, da vi spurgte Oscar, hvorfor han er taget på Diamant Extrem er “det ved jeg godt nok ikke…”. Men efter lidt tænketid og han har fået tankerne lidt væk fra alle de stressende faktorer, som er på et Diamant Extrem svarer han, “fordi jeg vil prøve mine grænser af, hvor jeg bliver presset både på det psykiske og fysiske.

Noget af det som Oscar forventer at få ud af hans Diamant Extrem er, at have lært hans personlige styrker og svagheder at kende på en ny og anden måde. Han forventer også at kunne bruge den viden fremadrettet i hans spejderarbejde.

At pakke en rygsæk, som skal med på Diamant Extrem er ikke altid lige let. Oscar har pakket alt for meget tøj i hans rygsæk. “Tøjet bliver alligevel beskidt lige med det samme, så der er ikke rigtig nogen grund til at skifte tøj særlig ofte”, udtaler Oscar.

Ud over for meget almindeligt tøj, har Oscar også pakket skiundertøj. Det er til gengæld noget af det bedste han har taget med. For selvom vi har en efterårsferie med masser af solskin, er det rigtig koldt om aftenen og natten, når solen er gået ned og duggen falder ude på Houens Odde.

Oscar har været på PL/PA, Roland 1 og Roland 2, men Diamant har han sprunget over og hoppet direkte til Diamant Extrem.

Selvom Oscar ikke har været på Diamant, har han til gengæld været med til at lave både PL/PA, Roland 1 og Roland 2 for voksne.

Noget af det som Oscar får ud af at lave kurser, er, forståelsen for samarbejde, og hvad der skal til før et samarbejde kan fungere. Det mener han også er en fordel i denne uge under Diamant Ekstrem.