Fjeldmad behøver absolut ikke være kedeligt!
Fjeldgruppen
Vil du have sushi, lasagne eller cheesecake på din fjeldtur? Kurset hvor vi sprænger rammerne for hvad turmad kan være!
Startdato: 11-09-2020 20:00
Slutdato: 13-09-2020 14:00
Pris: 500 kr.
Tilmeldingsfrist: 01-09-2020
Max antal deltagere: 24
Arrangørs navn: Fjeldgruppen
Arrangør e-mail: mettearleth@fjeldgruppen.dk
Arrangør telefonnummer:
Stednavn:
Adresse:
Århus-området
Tilmeldingslink:
Tilmeld dig her

Fjeldmad uden Pulver 2020

Fjeldmad Uden Pulver er kurset hvor du i den grad får udvidet din horisont i forhold til hvilken slags mad man kan have med på tur, hvor godt det kan smage og hvor let det er at tilberede. Vi lærer dig at sammensætte og tilberede måltider fra bunden ved hjælp af dehydrerede ingredienser, og introducerer dig til teknikker og metoder der gør dig i stand til selv at udvikle mundvandsfremkaldende opskrifter. Du får lov at smage dig igennem færdige retter og at afprøve gennemtestede opskrifter, og du kan sammen med de andre kursister gå amok i eksperimenter og idéudvikling. To ting er sikre: Du kommer ikke sulten hjem fra kurset, og du vil aldrig mere spise kedelig turmad!

Når man sammensætter sine måltider fra bunden kan man selv rette ingredienser til efter smag, allergier eller ønsker om at retterne for eksempel skal være vegetariske, veganske, eller særligt klimavenlige. På dette kursus lærer du om tørring af mad i både teori og praksis, og om hvordan man kan lave en madplan med nok af det hele. Vi vil i et vist omfang også komme ind på hvilke planter og svampe man kan supplere sin kost med.