The Dark Diamond er tilbage, så pak rygsækken til en uge med fuld fart og masser af spejderfærdigheder, når du sammen med spejdere fra hele landet skal flytte grænser og blive klogere på dig selv og verden omkring dig.
På Diamant 155 får du slebet kanterne og bliver ægte diamantspejder!
Startdato: 08-04-2017 15:00
Slutdato: 15-04-2017 14:00
Pris: 1200 kr.
Tilmeldingsfrist/deadline: 20-03-2017
Max antal deltagere: 42
Arrangørs navn: Mia Lud Bondesen
Arrangør e-mail: mia-bondesen@live.dk
Arrangør telefonnummer: 40935301
Lokationsnavn: Arresøcenteret
Lokationsadresse:
Start på Københavns hovedbanegård
Tilmeldingsadresse:
Tilmeld dig her

Diamant 155 er for dig der vil udfordre dig selv, afprøve grænser og presse dem.

Det er for dig som vil have noget ekstra til det daglige spejderarbejde i gruppen. Her vil du vil lære dig selv bedre at kende under pressede situationer og på den måde finde ud af hvordan du kan reagere på en god måde når toilettet brænder og alt er vådt.

Det er også for dig, som vil have en god oplevelse for livet fyldt med nye venner, anderledes og udfordrende aktiviteter.

 

Dette bliver en uge fyldt med spejderfærdigheder du kan bruge til noget!

Du lærer fx hvordan man sover godt i naturen uden telt, hvordan man laver et godt bål som bare virker til at lave god mad på og hvordan verden er lettere når man bare man har styr på sig selv og sine færdigheder.

Du vil opleve at være en del af et fællesskab, som sammen kæmper mod tid og vejr når i udsættes for nye, spændende og anderledes aktiviteter, der vil få jer til at flytte grænser.

 

Dette er et kursus for livet, hvor ingen skal sidde ned, men derimod være i gang hele døgnet. Her vil du lære om dig selv og andre når tingene ikke går som de plejer og man derfor må være kreativ og finde alternative løsninger.

 

For som BS siger ”En forudsætning for at lede andre er, at man kan lede sig selv!” Så få slebet kanterne af og bliv diamantspejder på The Dark Diamond – Diamant 155

 

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer