Johny Kristensen
Vil du gøre verden til et bedre sted, men ved ikke helt, hvor du skal begynde? Har du lyst til at bruge spejderarbejdet til mere end bare spejder? Og har du mod på nye udfordringer? Så kom og vær med til dette nye tværkorpslige kursus.
Startdato: 06-10-2017 18:00
Slutdato: 08-10-2017 13:00
Pris: 0
Tilmeldingsfrist/deadline: 04-08-2017
Max antal deltagere: 42
Arrangørs navn: Maria Jakobsen
Arrangør e-mail: mj@korpskontoret.dk
Arrangør telefonnummer: 60177865
Lokationsnavn:
Lokationsadresse:

Vi vil gerne invitere dig til et tværfagligt kursus over to weekender, hvor du i gennem samarbejde, leg og learning-by-doing bliver klædt på til at lave projekter, som skaber værdi for andre. Du vil blive en del af en patrulje med spejdere fra andre korps, hvor I over de to weekender sammen bliver guidet gennem de fire faser: Opdage, Drømme, Skabe og Dele, og det ender ud I, at I skaber jeres eget iværksætteri giver værdi projekt.

 

Denne weekend er anden weekend i forløbet.

 

På kurset får du:

- Indsigt i Design for Change modellens fire faser

- Mulighed for at arbejde i tværkorpslige patruljer

- Vejledning i hvordan du kan udføre et iværksætteri projekt

- Muligheden for at skabe eget iværksætteri projekt

- Sjove udfordringer, nye venskaber og muligheder for at arbejde med iværksætteri giver værdi

- Oplevelser med, hvad iværksætteri kan være i mødet med en rigtig iværksætter

 

Hvad er socialt iværksætteri?

 

Socialt iværksætteri er evnen til at kunne lave små og store projekter, som giver værdi til andre i lokalsamfundet. Det kan være alt fra en bankoaften for det lokale plejehjem, til at bygge en shelter for hjemløse i kommunen.

 

Vil du gerne vide mere om, hvad iværksætteri er, så tjek vores Facebook-Side: Iværksætteri giver værdi og se filmen om socialt iværksætteri på linket: www.youtube.com.

 

Deltagelse og tilmelding:

 

For at deltage på kurset skal du være mellem 14-17 år, og du skal kunne deltage de to weekender d. 1-3 september og d. 6-8 oktober. Kurset kommer til at være to forskellige steder i landet, og første weekend skal vi være på ungdomsøen. Stedet for den næste weekend er endnu ikke bestemt, men vi kan fortælle så meget, at det bliver i den anden ende af landet. Så vi håber at se flest mulige spejdere fra alle landets dele.

 

Du tilmeldinger dig ved at skrive til mj@korpskontoret.dk med følgende oplysninger:

 

- Navn

- Alder

- Telefonnummer

- E-mail

- Spejderkorps og spejdergruppe/kreds

- Funktion i spejdergruppen/kredsen

- Eventuelle bemærkninger

 

Sidste tilmeldingsfrist er d. 4 august. Kurset har plads til 42 deltagere, og tilmelding er først til mølle.

 

Hvis du har nogle spørgsmål om oplevelseskurset, er du velkommen til at skrive til Maria på: mj@korpskontoret.dk eller Telefon: 60 17 78 65.

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Spejderhilsner fra

 

Teamet bag Iværksætteri Giver Værdis oplevelseskursus

Marie, Petra, Jeannie, Sofie-Amalie, Marianne & Maria

 

 

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer