
Bosnien-Hercegovina
Scout Center Boračko lake
På et internationalt seniorkursus får du sat din spejderidentitet i perspektiv under høj sol, sammen med nye udenlandske venner og med vild natur som ramme. En ekstraordinær spejderoplevelse - men til almindelig kursuspris.
“Unge leder unge” får en helt ny dimension i sommeren 2019, hvor du, sammen med andre seniorspejdere fra Bosnien-Hercegovina og Danmark bliver udfordret i projektledelse, personlig udvikling og ikke mindst oplever et stort kulturmøde.
Du kommer til at samarbejde på tværs af sprog og metoder i patruljer, der er blandet af danske og bosniske spejdere.
Uanset hvilket korps du kommer fra, er du meget velkommen til at søge, du skal blot:
• være omkring 16-18 år gammel
• kunne deltage på forweekenden den 24.-26. maj og på sommerkurset i uge 28
• kunne gøre dig forståeligt på engelsk
• sende en motiveret ansøgning senest den 14. februar på dansk
Der er god mulighed for at lære de andre danske deltagere at kende på forweekenden, der afholdes i Danmark i maj.
Os fra teamet flyver med alle 18 deltagere fra Danmark til Bosnien-Hercegovina den 08. juli. Vi møder de 18 bosniske deltagere i lejren i Zenica, og derfra starter et ugelangt og anderledes kursus i 30 grader. Kurset er støttet af det tværkorpslige samarbejde Asocio.
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer