Johny Kristensen
Er du rover og har lyst til at prøve, hvordan internationalt spejderarbejde kan være? Så send din ansøgning om at komme med på Agora 2017 i Holland.
Startdato: 19-04-2017 12:00
Slutdato: 23-04-2017 12:00
Pris: 0
Tilmeldingsfrist/deadline: 14-02-2017
Max antal deltagere:
Arrangørs navn:
Arrangør e-mail:
Arrangør telefonnummer:
Lokationsnavn: Holland
Lokationsadresse:

Internationalt roverkursus i Holland

Er du rover og har du lyst til at prøve, hvordan internationalt spejderarbejde kan være? Synes du, at fem dage med fokus på spejderarbejdets udvikling gennem tiden, tradition vs. innovation, bæredygtig udvikling og inddragelse af unge lyder spændende? Kunne du tænke dig at tage til Holland og møde rovere fra hele Europa? Så er Agora noget for dig.

For rovere, af rovere

Det, som gør Agora specielt, er, at det er et arrangement planlagt for rovere - af rovere. Et resultat af dette er, at arrangementet fokuserer på problemer og udfordringer, som er vigtige og relevante for unge mennesker i samfundet.

 

Om dig

Du:

-Er mellem 17 og 24 år gammel.

-Har kendskab til roverarbejdet hos KFUM-Spejderne i Danmark.

-Er nysgerring og har interesse for det udenlandske møde

-Kan kommunikere på engelsk i skrift og tale.

-Er klar på at videreformidle dine oplevelser, mens du er afsted.

 

Som deltager på Agora kan du forvente at:

-Være en del af en unik international oplevelse.

-Indgå i internationale relationer og få udvidet og styrket dit netværk.

-Lære mere om roverarbejdet i resten af Europa.

 

Hvordan kommer jeg med?

Skriv en kort, men fyldestgørende, motiveret ansøgning, hvori du beskriver:

-Dig selv.

-Hvad du brænder for.

-Hvad du gerne vil opnå med deltagelsen.

-Hvad du evt. har lavet i spejdersammenhæng tidligere.

 

Husk også at angive fulde navn, alder, e-mail, telefonnummer og fødselsdato. Send din ansøgning til KFUM-Spejdernes Internationale Arbejdsgruppe på intag@kfumspejderne.dk, inden d. 14. februar 2017. Du kan læse mere om arrangementet på agora.rovernet.eu.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer