CICERO er adventurespejdløb med knald på.
Vi leger hellere med smartphones og raketfysik
end kompas og rafter, og vi lover stress og udfordringer!
Startdato: 09-11-2019 17:00
Slutdato: 10-11-2019 10:00
Pris: 195 kr.
Tilmeldingsfrist: 25-10-2019
Max antal deltagere: 150
Arrangørs navn: Sarah Vestergaard
Arrangør e-mail: sarah@ciceroløbet.dk
Arrangør telefonnummer: 2985 3720
Stednavn: Offentliggøres når tilmeldingen lukker
Adresse:
Tilmeldingslink:
Tilmeld dig her

CICERO-løbet 2019

// Kom med til en brag af et løb, når vi igen i år lukker dørene op for et vildt spejderløb med fart over feltet og nytænkende poster //

CICERO er et lille adventureløb for spejdere og ikke-spejdere i alderen 13-17 år. Løbet forgår over en enkelt nat og med meget korte afstande mellem posterne - vi tror nemlig på, at det gode adventureløb skabes af posterne frem for distancerne mellem dem. Stress-momentet er i højsædet, og du får helt sikkert sved på panden, hvis du vil vinde Danmarks grimmeste vandrepokal.

Vi bestræber os på at være så moderne som muligt, så du kommer nok til at gå mere efter din smartphone og QR-koder end et kort af papir. Vi vil hellere sætte dig og din patrulje til at bygge raketter og bryde digitale koder, end lade jer bygge tårne af rafter.

Det betyder nu ikke,  at du ikke får muligheden for at vælte rundt i mudderet og løbe igennem underskoven for at nå næste post før de andre patruljer.

Så selvom CICERO er et lille adventureløb, garanterer vi en ordentlig portion action og udfordringer for dig og din patrulje, når du tager på løb i natten og får masser af oplevelser med i rygsækken.

Læs mere på vores hjemmeside www.ciceroløbet.dk og følg os på Facebook for løbende opdateringer om årets løb. Kom med!

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer