Foto: Christian Haslund
26-04-2018
I 1960’- og -70’erne blomstrede popkulturen inden for kunst. Det betød, at nogle kunstnere gik væk fra at male billeder af smukke landskaber i naturlige farver og gik over til at male ting og personer, som de fleste kunne genkende fra fx reklamer. Andy Warhol var en af de kunstnere, og han er blandt andet kendt for at male billeder af helt almindelig produkter som Coca Cola flasker og dåser med tomatsuppe. Han malede også mennesker på en helt ny måde. Et godt kendetegn ved Warhols kunst er blanding af fotografier og kraftig farve.

Det skal man bruge:

  • Portrætfoto af alle, der skal deltage i aktiviteten i sort/hvid (Den kan evt. laves ved at tage sort hvide fotokopier af fx et skolefoto)
  • Pap til baggrund
  • Lim
  • Maling i flere farver
  • Pensler

Kom godt i gang

Start med at lime 4 kopier af hvert portræt op på en papbaggrund, så limen kan nå at tørre lidt, inden der skal males. Nu skal hvert billede have en masse farve. Sørg for at hver del af billedet (hår, ansigt, tøj, baggrund…) har en ny farve. 

Et godt råd til aktiviteten

Find nogle af Andy Warhols værker frem som inspiration. Det ville være oplagt at vise hans portrætter af Marilyn Monroe, der har være udgangspunkt for denne aktivitet. Det kan også være hans portrætter af Dronning Margrethe for at vise en, som børnene kender.

Et godt råd til lederen

Sørg for at have styr på billeder af børnene et møde, inden de skal bruges. Tag billederne selv, hvis det ikke er muligt at få en fotokopi af skolefotos, så kan de printes hjemmefra.

Tip til lederen

Vær forberedt ved at have printet fotos af børnene på forhånd.

Materialer

Portrætfoto af alle, der skal deltage i aktiviteten i sort/hvid (De kan evt. laves ved at tage sort hvide fotokopier af fx et skolefoto), pap til baggrund, lim, maling i flere farver og pensler.

Skal vi lege kunst?

Denne aktivitet og mange flere kan findes i aktivitethæftet Skal vi lege kunst?

pdf imageDownload