13-02-2020
Forfatter: Torkil Bladt

Legen leges bedst på en græsplæne, en strand eller et andet plant område udendørs.

To rækker med baljer sættes op så der er ca. 10 m mellem rækkerne og ca 1½ m mellem baljerne.

Den ene række er start, den anden er mål.

Der skal være plads til, at spejderne kan stå holdvis ved start.

Der fyldes vand i startbaljerne.

  • Deltagerne deles i nogenlunde lige store hold
  • Der stilles op i rækker bag ved startbaljen
  • Den forreste får bind for øjnene og en kop vand i hånden
  • Resten af holdet skal ved råb guide løberen til målbaljen, hvor han/hun tømmer koppen ned i baljen, og løber tilbage til holdet. De øvrige deltagere må selvfølgelig ikke gå ind på banen
  • Næste løber. Det er tilladt at næste løber tager bind for øjnene inden, så vedkommende er klar, når han får koppen 
  • Der løbes f.eks. 10 ture, og til slut måles, hvilket hold der har fået mest vand i baljen.

Noget af det sjove ved denne leg er, når bølgerne går højt og børnene råber i munden på hinanden, så løberne ikke ved, hvem de skal lytte til :-)

Variant
Da vi i sin tid opfandt løbet i den nu hedengangne Tårnborg Gruppe, lod vi en leder sidde med målbaljen mellem benene!

 

Tags

Varighed

Materialer

2 tørklæder/øjenbind pr. hold 2 spande eller baljer pr. hold 1 kop pr. hold 1 litermål Vand

Enheder

Deltagere

Min. 4

Max. 100