24-06-2018
Forfatter: Lone Hansen
Brug fantasien, når I vælger et tema til et patrulje- eller tropmøde. Tag fx udgangspunkt i en farve eller en af jeres sanser.

Tropmøde med farve og fantasi

Tag fantasien i brug, når I planlægger et møde i troppen eller patruljen. Det behøver ikke være så svært, vælg fx en farve, som mødet skal tage udgangspunkt i, uanset hvad I vælger at lave.

Eksempler med farven grøn: 

  • Lav grøn mad - med masser af grønne grøntsager
  • Lav grønt patruljesærpræg
  • Syng sange, der har "grønt" i teksten
  • Så og plante, så der bliver grønt omkring spejderhytten eller i vindueskarmene
  • Grøn smagekims - blend grønne råvarer og gæt, hvad det er

I kan også vælge et andet tema for jeres fantasifulde aktiviteter. 

Brug for eksempel én af jeres sanser - høre, se, føle, smage, lugte.

Aktiviteter til et møde med høresansen som udgangspunkt:

  • Lad de andre gætte, hvor lydene kommer fra uden at se, hvad der laver lydene
  • Vælg hver et yndlings-musiknummer, lyt til det og fortæl, hvorfor det er en favorit
  • Lyd-o-løb - tag bind for øjnene og orienter jer ved hjælp af lyde. Det kan fx være lyden fra forskelligt underlag i skovbunden, eller det kan være lyde fra poster på o-løbet
  • Lav selv lyde - prøv stomp med spande, rør og baljer eller fyld vand i glas eller flasker og spil på dem
  • Oplev byens lyde - sid et kvarter på torvet eller et andet travlt sted med lukkede øjne og lyt jer til, hvad der foregår omkring jer

Materialer

Afhænger af aktiviteterne.

Enheder

Deltagere

Min. 6

Max. 30

Kompetencezoner

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer