Forfatter: Bitten Eskerod Dige

Lav dit eget sunde slik ved hjælp af en gammeldags tørreramme.

At tørre frugt er en ældgammel metode til at få efterårets æblehøst til at vare hele vinteren.

Tørrerammen laves af 4 brædder, ca. 50 cm lange og 10 cm brede. Søm dem sammen til en firkant. Sav derefter nogle hak i kanten med ca. 10 cm mellemrum (se tegningen). Sav rundstokke ud i ca. 60 cm længde.

Æbleringene kan laves af alle slags æbler, de skal bare være pletfrie. Skræl æblet og fjern kernehuset (brug evt. en af de runde knive. der er beregnet til det). Skær derefter æblet i skiver på ca. ½ cm tykkelse. Sæt disse til tørre i tørrerammen et varmt og fugtigt sted. En brændeovn eller fyrrummet i spejderhytten er et fint sted, men husk, at æblerne skal stå ret længe på et lunt sted, inden de er helt tørre.

Hvis du vil undgå, at æblerne bliver brune under tørringen, kan du dyppe ringene i en blanding af 1 liter vand og 1 tsk ascorbinsyre, inden de hænges til tørre.

Varighed

Materialer

4 brædder à 50 cm, ca. 10 cm brede 5 rundstokke à 60 cm Hammer Søm Æbler Skrælleknive Evt. et jern til at fjerne kernehuse Evt. ascorbinsyre

Deltagere

Min. 2

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer