14-10-2017
Forfatter: Lone Hansen
Hvordan er jeres reaktionsevne og hvad påvirker den?

Test reaktionsevnen

Hvor hurtigt reagerer du, når du møder noget uventet, og hvad sker der, hvis du skal løse samme opgave under forskellige forhold?

Afprøv reaktionsevnen ved forskellige øvelser og under forskellige forhold.

Ideer til øvelser:

  1. Kast bolde til hinanden og prøv, hvor mange I kan gribe fx på 5 minutter
    • Dæmp lyset og find ud af, hvad det betyder for evnen til at gribe
    • Tag vanter på og prøv igen, hvor mange bolde I kan gribe
    • Sæt høj musik på og find ud af, hvad det gør for koncentrationen
  2. Lav en quiz, hvor to hold skal dyste om retten til at svare. Giv holdene en klokke, som de skal ringe med, når de er klar til at svare. 
    Find ud af, hvad det betyder for quizzen, at holdet er i stand til at reagere hurtigt.
  3. Spejderne i patruljen skiftes til at være "målskive," mens de øvrige kaster med tennisbolde. 
    • Hvor god er målskiven til at undgå at blive ramt?
    • Hvad sker der, hvis flere kaster bolde på samme tid?
    • Hvad sker der, hvis afstanden mellem kastere og målskive ændres?
  4. Lav et stafetløb, hvor holdet skal være klar til at skifte hurtigt mellem løberne. 
    • Hvordan placeres de ventende mest effektivt?
    • Hvad sker der, hvis de ventende skal vende ryggen til løberen?
    • Hvad betyder det, hvis det kræver koncentration at overdrage stafetten til den næste, fx fordi det er et æg på en ske?

Materialer

Afhænger af opgaverne, fx bolde.

Enheder

Deltagere

Min. 6

Max. 40