Tankestarter i brug af spejdere fra Lystrup Gruppe
Karen Damsgaard-Bruhn
03-10-2017
Tankestarter er et oplæg til den gode samtale om de store spørgsmål i livet, dvs en måde at sætte tanker og samtalen i gang med en aktivitet/leg, fortælling, billeder og spørgsmål.

Tankestarteren kan bruges for sig selv, som et helt aktivitetsprogram eller som en del af en andagt. Kan også bruges som en del af et løb, hvor aktiviteterne og samtalen omkring ‘Tankestarteren’ lægges ud som forskellige postopgaver.

’Tankestarteren’ er et kvadratiske tryk med billeder og ord, som man kan samles om i grupper og hvis formål er at ’starte tankerne’ hos børn/unge og ledere og skabe et fælles fokus for samtalen.

Tankestarteren tager udgangspunkt i et vedkommende og almenmenneskeligt emne, som børn og unge i forskellige aldre kan forholde sig til.

Dette materiale indeholder to tankestartere omkring temaerne: Mod - Tør du? Frygt ikke! og TAK?!

En vejledning med beskrivelse af aktiviteter, lege, fortællinger og samtalespørgsmål følger med.

Alt dette ligger som filer til download til højre på siden her.

 

Materialer

Tankestarter og vejledningshæfte udsendes i oktober korpsudsendelsen 2017. Flere tankestartere kan bestilles på 55Nord.dk. Tankestartere, vejledning, Fortællinger og kopiark ligger som filer til download her på siden.

Deltagere

Min. 4

Max. 99