Spejderloven starter med "Jeg lover at gøre mit bedste..." Løftet kan således også bruges som udgangspunkt for at lade spejderne sætte sig et personligt mål. 

Med denne aktivitet skal spejderne hver især sætte sig et mål, som tager udgangspunkt i spejderloven. Målet skrives på en seddel, og det er ikke meningen, at andre end spejderen selv ved, hvad der står på sedlen. Sedlerne med målene gemmes og tages frem igen ved en speciel lejlighed - fx på sommerlejren, ved oprykning eller ved det næste års Skt. Georgs-arrangement.

Når sedlerne tages frem igen, skal det ses som en påmindelse om ens eget mål, da målet er personligt, og spejderen "kun" skal stå til regnskab for det over for sig selv. Spejderen læser sit eget mål igen og tænker over sin egen indsats. 

Sedlerne med spejdernes mål kan opbevares på mange forskellige måder, her er nogle forslag:

  • Sedlen kommes i en kuvert med navn og forsegles. Kuverten opbevares af lederen, til den skal åbnes.
  • Sedlen lægges i en kuvert med navn og adresse og sendes efter en periode med posten til spejderen.
  • Sedlen lægges i en kævle med borede huller og forsegles med propper. Hver prop mærkes med spejderens navn.
  • Sedlen lægges i en "flaskepost," som placeres i spejderlokalet og minder spejderen om sit mål. Evt. kan hele patruljens sedler være i den samme flaskepost. Husk navn på sedlerne.

Varighed

Materialer

Papir Blyanter Evt. en kopi af spejderloven Noget til at gemme sedler i

Enheder

Deltagere

Min. 1

Max. 100

Kompetencezoner

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer