Forfatter: Kim Nielsen

Rollespil er en slags skuespil med en række roller, som har nogle specifikke beskrivelser af, hvordan disse skal opføre sig igennem spillet/skuespillet.

Selve rollen skal spilles i et fiktivt univers, som fantasien bestemmer. I dette univers har man mulighed for at gøre nogle ting, som man ellers ikke ville kunne gøre i virkeligheden - der er lidt flere muligheder og farer, man skal tage hensyn til. I dette fiktive univers findes der magi og monstre, det er det godes kamp mod det onde.

Det er meget vigtigt, at man husker, at rollespil er et spil og ikke virkeligt - dette skal man huske på, når man spiller det, så man ikke kommer til at leve sig for meget ind i rollen.

Man får altså muligheden for at udfolde sig på en anden måde, end man ellers ville med dagligdagens normer og roller. Rollespil er en aktivitet, hvor deltagerne udfolder sig kreativt og i høj grad kommer til at bruge deres kreativitet. Ud over de bløde værdier kommer deltagerne igennem leg til at lære at agere under et bestemt sæt spilleregler og hvor der er krav til, at man opfylder sin rolle til fulde, for at spillet bliver ved med at være sjovt. I rollespil kan man kun opleve fantastiske ting, og man kan ikke tabe - man vinder altid oplevelsen ved at være med.

Hvis det er første gang, aktiviteten afholdes, kræves der god forberedelse og indsigt - specielt fra lederens side.

Læs mere: http://da.wikipedia.org/wiki/Rollespil

Tags

Varighed

Materialer

Kostumer Diverse lavteknologiske våben

Deltagere

Min. 10

Kompetencezoner