Forfatter: Udfordrende aktiviteter - Spejder

Formål:

Samarbejde gennem klassiske spejderaktiviteter. Forudsætninger Adgang til rafter, besnøringsreb og en del plads hvis der er flere patruljer.

Forberedelser:

Brug billederne fra instruktionen. Find de nødvendige rafter til de forskellige opgaver. Der skal være god plads omkring hver patrulje så ingen bliver ramt af rafter.

Metode:

Det er vigtigt at alle er fokuseret på opgaven da patruljen skal arbejde sammen for at få det til at fungerer. Gode besnøringer er ligeledes et must.

Beskrivelse:

Til et møde laves der forskellige opgaver med pionering hvor samarbejdet er i højsæde. Brug instruktionsarket og vælg en eller flere af de opgaver ud der lyder sjove.

Raftestylte:

Der konstrueres en A-buk af to 3-metersrafter og en 2-metersrafte. Patruljen skal nu, ved hjælp af barduner som er fastgjort i spidsen ad 3-metersrafterne, få A-bukken til at balancere på benene. 2-metersraften skal nu hænge ca. 30 cm. over jorden. En fra patruljen stiller sig på tometersraften inden i A-bukken. Patruljen skal nu få raftestylten til at gå, ved at forskyde vægten fra stylten over til det ene ben, så det andet løfter sig fra jorden. Det ben der løfter sig, skal nu drejes fremad ca. 50 cm i den retning man vil. Nu fortsætter man med at flytte vægten til det andet ben – og så fremdeles. Personerne der holder bardunerne skal være på mærkerne. De skal holde A-bukken lodret og hjælpe med at personen i A-bukken kan flytte den. Det kræver at patruljen er opmærksomme hele tiden. Er der flere patruljer, er det oplagt at lave en konkurrence mellem patruljerne.

Pionering uden besnøringer:

Opgaven er som sådan fri, men det handler om, at sætte rafter i spænd med hinanden så de holder sig selv. Raftekonstruktionerne kan ikke holde noget, men rafterne skal placeres samtidig og meget nøjagtigt for at få konstruktionen til at stå selv. Det er en fordel at have meget ens rafter mht. vægt og længde. Kun fantasien og tyngdekraften sætter grænser for de konstruktioner der kan laves.

Svingbro:

Princippet er meget simpelt. Der skal bruges to rafter der er så høje, at de stikker 4 meter over vandspejlet (en bredere å bør ikke forceres på denne måde). Rafterne bindes sammen som et L med et dobbelt slyngstik på hver rafte. Rafterne må ikke bindes tæt op af hinanden, der skal være et lille stykke reb imellem så broen kan svinge. I den anden ende af 4 meter-raften bindes der barduner således at den kan sættes på højkant. Der bindes et reb på 3 meters-raften så man kan hale broen til sig.

Patruljen skal forestille sig, at de kommer til en å. »Åen« kan markeres med reb. Patruljen skal over på den anden side af åen. Der må ikke vades eller hoppes over »åen«. Der skal være barduner på begge sider af åen, så broen kan vendes, og næste spejder kan fragtes over.

Varighed

Materialer

Rafter Besnøringsreb Evt. sikkerhedshjelme.

Enheder

Deltagere

Min. 3

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer