Forfatter: Udfordrende aktiviteter - Senior

Formål:

Spejderen skal lære sig selv bedre at kende, både for at kunne drage fordel af dette i patruljen, og for at kunne udvikle sig, med den viden om sig selv.

Beskrivelse:

Personlighedstest laves med alle seniorspejderne.

Forberedelser:

Udprints af PAEI-test til alle deltagere + en særskilt side med beskrivelser af hver personlighed. Se Bilag 1(download PDF).

Forbered spejderne grundigt på, at de måske vil få rykket ved deres selvbillede, og de skal forberede sig på, enten at blive kede af det, eller glade.

Metode:

Der udføres en PAEI-test på hver enkelt seniorspejder, og herefter evalueres den. Husk at gøre en dyd ud af den pointe, at ingen er fuldstændig en type, og alle typer er vigtige i en gruppe – så ingen er bedre end andre. Vær forberedt på, at nogen kan blive kede af det, hvis de bliver en anden personlighedstype end de havde forventet, og skal indse nogle sandheder om sig selv – enten noget de ikke havde indset om sig selv, eller noget de gerne vil være, som de ikke er. Vær varsom med denne type tests, og vær parat til, at følge op på resultaterne med hver enkelt deltage. En test som denne bør følges op med, at man taler om hvordan man kan ændre på sine svagheder og bruge sine nyfundne styrker. Lad vær med at fortælle hvad P, A, E og I står for, inden deltagerne tager testen. Det er menneskeligt, at sigte efter det billede man har af sig selv, når man ved, hvad bogstaverne står for, og man vil derfor prøve at svare på spørgsmålene, så man rammer den personlighed man helst vil være.

PAEI-Test

Skriv 4 ved det udsagn der passer bedst på dig, og 1 ved det der passer dårligst. Du skal bruge alle tallene mellem 1-4! 1.

Din vigtigste funktion i en gruppe er:

1a __ At få de andre til at samarbejde

1b __ Sørge for at beslutningerne føres ud i livet

1c __ Sætte ting i gang

1d __ At være en arbejdshest, skabe resultater 1

2. Du udmærker dig ved at:

2a __ Få mange idéer

2b __ Organisere og holde orden

2c __ Opnå enighed

2d  __ At få tingene gjort til tiden

3. En typisk situation for dig er:

3a  __ At du er ved at overbevise andre om dine planer

3b __ At have indædt travlt

3c __ At se om tingene fungere som aftalt

3d __ At få folk til at indgå et kompromis

4. Du er meget opmærksom på:

4a __ At de involverede mennesker er tilfredse

4b __ Hvad nyt der er ved at opstå

4c __ Hvordan andre udfører arbejdet

4d __ Hvad du arbejder med netop nu

5. Et markant træk ved dig er at du er:

5a __ Forstående, følsom

5b __Flittig, arbejdsnarkoman

5c __ Systematisk, omhyggelig

5d __ Entusiastisk

6. Når du vurderer dig selv lægger du vægt på:

6a __ At der sker noget omkring dig

6b __ At du har overblik over situationen

6c __ At du bestiller noget

6d __ At alle er med

7. Du beklager dig ret tit over:

7a __ At aftaler bliver brudt

7b __ At du ikke får noget helt færdigt

7c __ At vi ikke behandlinger hinanden helt så pænt, som vi burde

7d __ At du ikke har tid nok

8. Når du tager en beslutning:

8a __ Gør du det lynhurtigt, ”handler først – tænker bagefter”

8b __ Forsøger du at få alle berørte til at være enige

8c __ Følger du tidligere beslutninger eller overvejer situationen nøje

8d __ Finder du en ny midlertidig løsning i første omgang

9. Hvis du uventet får en ledig aften:

9a __ Rydder du op og sætter ting i system

9b __ Finder du noget arbejde du kan udføre

9c __ Skaber du en ny idé til et eller andet

9d __ Inviterer du en ven til en hyggeaften

10. De mennesker du arbejder bedst sammen med:

10a __ Er altid med på en ny idé

10b __ Kan omgås alle

10c __ Er hurtige til at løse deres opgaver

10d __ Har orden i deres ting Bilag 1 PAEI-test:

Mellemregning:

1d _ 2d _  3b _  4d _  5b _  6c _  7d _  8a _  9b _  10c _  Sum af første søjle: __   

1b _  2b _  3c _  4c _  5c _  6b _  7a _  8c _  9a _  10d _  Sum af anden søjle: __

1c _  2a _  3a _  4b _  5d _  6a _  7b _  8d _  9c _  10a _  Sum af tredje søjle: __

1a _  2c _  3d _  4a _  5a _  6d _  7c _  8b _  9d _  10b _  Sum af fjerde søjle: __

Resultat:

Første søjle: P – producenten

Anden søjle: A – administrator

Tredje søjle: E – entreprenør

Fjerde søjle: I – integrator

Producenten

Arbejder meget. Ofte producenten, hvis vedkommende fx sidder i en lederposition, også slem til at påtage sig andres opgaver og have svært ved, at uddelegere opgaver. Producenten har derfor altid travlt. Handler først og tænker bagefter, Opgaverne skal hellere løses i dag end i morgen. Producenten er meget fokus på produktet/resultatet, der kommer ud fra processen. Vedkommende vil typisk påtage sig en masse opgaver, men planlægger ikke. En producent vil typisk instruere efter »gør-som-jeg«-metoden. Motto: »Selvgjort er velgjort«, »lad os få opgaven overstået« og »Mindre snak – mere handling«. Den ekstreme producent er »Den ensomme ulv«.

Administrator

Har stor sans for orden, og vil gerne kontrollere og arbejde systematisk. Administratoren ønsker, at de beslutninger, der er taget følges nøje. Vedkommende møder altid i god tid, og kan godt lide at andre er regelrette. Vedkommende kan have en tendens til at miste verblikket, hvis der sker for mange forandringer. Derfor foretrækker personen ofte den kendte og afprøvede, frem for at løbe en risiko. Administrator er et ordensmenneske, og er god til at bringe orden og holde orden i tingene. Motto: »Der skal være orden i tingene«, »reglerne er her, for at blive overholdt«, »hellere en velovervejet beslutning, end en hurtig fejl«. Den ekstreme administrator er »Bureaukraten«.

Entreprenør

Entreprenøren er en nytænker og en iværksætter. Der vil ofte være en kreativ og entusiastisk person. Personen har som oftest størst interesse for de overordnede linjer og interessere sig ikke for detaljer. Vedkommende gør typisk ikke igangsættende projekter færdigeog tager ligeledes nødigt beslutninger. Hader planlægning, og planlægger i sidste minut. Et team ledet af en ekstrem entreprenør vil aldrig komme nogle vegne, fordi det vil skifte mål hele tiden. Er meget konfliktopsøgende, fordi vedkommende hele tiden skifter mening. Motto: »en løsning, der ikke dur i morgen, er ikke en løsning«, ”»nyt er godt«, »traditioner er til for at blive brudt». Den ekstreme entreprenør er »Brandstifteren«.

Integrator

Integratoren er en medløber, som sørger for at tingene hænger sammen. Både på det menneskelige og opgavemæssige plan. Er følsom og dygtig til at skabe fællesskabsfølelse. Er usystematisk, men sørger for at teamet fungere over lang tid, og med udskiftninger. Elsker at løse konflikter, vigtigt at være vellidt for integratoren. Motto: »kompromis frem for konflikt«, »alle har ret til at blive hørt« og »samarbejde er, når 2+2=5«. Den ekstreme integrator er »Medløberen«.

Varighed

Materialer

Blyanter PEIA-Test

Deltagere

Min. 3

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer