05-04-2016

Noas ark - En gudstjeneste

Denne aktivitet er ikke specifikt beskrevet, men det er et forslag til at lave en gudstjeneste i samarbejde med jeres præst i relation til de aktiviteter i har lavet om Noas Ark. 

Når Noas Ark er landet på Ararat Bjerg, holder de en gudstjeneste, hvor de indvier insekthotellerne og ser regnbuen som tegn på håb for skabningens frelse – og i det hele taget fokuserer på ”Guds økologiske pagt med Noa”.

Efter at have forladt arken med alle dyrene holder Noa en gudstjeneste. Som svar på gudstjenesten indstifter Gud sin pagt med Noa. Det kaldes den økologiske pagt, fordi Guds kærlighed i den pagt udtrykkeligt ikke kun omfatter mennesket men alt levende.
En pagt er en slags aftale, der skal sikre et godt, måske venskabeligt, forhold mellem dem, som pagten omfatter. Pagten fastlægger ikke strenge regler, men trækker på pagtdeltagernes forståelse og dømmekraft. I den økologiske pagt med Noa (som repræsentant for menneskeheden og alt liv) lover Gud, at han aldrig vil udslette alt liv. Det underforstås, at mennesket forpligtes på en lignende omsorg for alt liv.


Til gudstjenesten kan spejderne have fremstillet nogle genstande, som kan indgå i gudstjenesten; enten ved at præsten taler om dem, eller blot ved at de indgår som udsmykning af kirkerummet. Det kan eksempelvis være en genstand lavet af naturprodukter. En særlig idé er, at spejderne laver dyr af trylledej. Dette kan også laves undervejs.

Materialer

Evt. trylledej

Deltagere

Min. 20

Max. 99

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer