Forfatter: Mongoliet Udvalget

Her lærer deltagerne, hvordan man kan styre en hest.

Historie:

Djengis Khan er mongolernes store helt. Han levede i 1200-tallet, hvor han erobrede store dele af verden i blodige krige. I dag ser man stadig Djengis Khan overalt; der er cafeer, butikker, vodka og chokolade opkaldt efter ham.

Når Djengis Khan og hans kæmpestore hær skulle i krig, red de på deres heste. Ingen andre kunne ride så stærkt som mongolerne.

Opgave:

Hesteleg: Spejderne står på række. Den første får bundet et reb fast i begge skuldre, som når ned til den bagerste. Rækken er nu indhegnet i snore på begge sider. Alle undtagen den bagerste får bind for øjnene. Man holder den person, der er foran, om maven, undtagen den bagerste, der holder om rebet. Nu skal gruppen føres sikkert igennem et område med forhindringer (fx træer) af den bagerste, som fortæller den forreste vejen ved at trække i højre eller venstre reb. De skal følge en rød snor, der på forhånd er sat op.

Point:

Vurdering af, hvor godt gruppen klarede opgaven. Hvor sikkert kom de igennem? Hvordan var samarbejdet?

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer