Forfatter: Lars Søgaard

Spejderne skal tegne Dybbøl Mølle. Få deltagerne til at planlægge forløbet for opgaven, inden de går i gang.

Dybbøl Mølle

Formål:

Planlægning, metodebeslutning og udførelse af opgave. Vise vigtigheden i forklaring og forståelse af en proces.

Tidsramme:

25 min. til udførelse, heraf 5 min. fælles mødetid – 5 min. til opfølgning.

Opgaven:

Patruljen deles i to grupper. Opgaven består i at tegne Dybbøl Mølle. Hver gruppe tegner halvdelen af Dybbøl Mølle. Til sidst lægges de to halvdele sammen, og disse skal så danne et helt billede af Dybbøl Mølle.

Regler:

De to hold skal tegne hver for sig uden at se hinandens tegning. Der må højst bruges 5 min. på fællesmøder. Patruljen bestemmer selv, hvornår første fællesmøde afholdes. Patruljen kan afholde alle de fællesmøder, de vil. Instruktøren kontaktes af et af holdene, hvis de vil holde møde. Der må ikke bruges tegneredskaber under fællesmøderne.

Opfølgning og indlæring:

Har deltagerne været tro mod deres planlægning?
Skiftede de retning, hvis ja - hvorfor?
Forsøgte patruljen at afdække de vigtigste elementer i starten (måleenheder, tegneretning osv.), eller kom der noget til under opgaveløsningen?

Varighed

Materialer

6 tusser Flipoverpapir

Deltagere

Min. 3

Max. 9

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer