Forfatter: Udfordrende aktiviteter - Ulve

Formål:

At give ulvene naturkendskab.

Forudsætninger:

Løbet afholdes i en skov og kan bruges i forbindelse med en ulvelejr eller en lørdag.

Forberedelser:

Posterne forberedes hjemmefra. Hver bande skal have en lille rygsæk med på turen, til materiale, der samles undervejs. Der findes et sted, hvor der kan være et bål med brænde.

Beskrivelse:

-Dyremærket materiale(levende post)

Dyremærket materiale (indsamlet på forhånd) – 5 stk. Det kan være gnavet grankogle (egern, mus, spætte), hasselnød(egern, mus), grankvist(angrebet af bladlus), uglegylp osv.

-Træsorter(død post)

Planche med træsorter (hvad de kan forvente at finde i skoven). Banden skal indsamle brænde til aftenbålet. Der samles ca. 5 pinde med god brændselsværdi.(Pindene skal kunne være i rygsækken).

-Kend dit korn(død post)

8 små plastikprøveposer. I de fire skal der være fire kornaks (eller fotokopi heraf). I de fire andre skal være tilsvarende mel. De fire første poser mærkes A – B – C – D. De sidste 1 – 2- 3- 4. Poserne klipses op på et stykke pap og banden skal prøve at parre kornsort med produkt.

-Krible krable post(død post)

På forhånd er der indsamlet 5 insekter, der anbringes i små glas med låg. (evt. glas til babymad)Der laves huller i låget med et stort søm. På bagsiden af låget sættes et stykke gaze, så insekterne ikke kravler ud. Banden må ikke ryste eller tage låget af. Ulvene finder navnene på insekterne og tager besvarelsen med hjem.

-Iagttager(levende post)

Der er på forhånd spændt et stort reb op mellem to træer i et område med lidt blomster. Banden får at vide, at de en og en skal klatre over på den anden side – og at de undervejs skal holde øjne og ører åbne. Når alle er kommet over skal de fortælle hvad de så på skovbunden (blomster, fugle, insekter osv). Kend et dyr (død post) Fællesplanche + 1 besvarelsesark pr. bande. Kender du disse dyr? (evt. billeder af dem) Solsort, markmus, husmår, ulv, alk, ræv, grævling, trane, bjørn, bæver. 3 af disse dyr lever ikke i Danmark. Streg dem ud og tag arket med hjem.

-Pift!(Levende post)

Find hver et smalt blad (Kvikgræs, siv eller lign.) I skal ved at lægge bladet mellem jeres håndflader lære at pifte. I indøver en melodi, som ulvene spiller senere på dagen.

-Lav bestik(Levende post)

Banden skal indsamle grene, kviste eller andre naturmaterialer, som de så skal fremstille spiseredskaber af og bruge senere på dagen. Den postansvarlige har nogle dolke med, som kan bruges hertil. Bag et brød (levende post) Der bages vejbred brød over bål.

 

Opskrift:

½ pk. gær

1 tsk. Salt

5 dl hvedemel

1 spsk. Hvedeklid

1 dl frø fra vejbred(har man ikke dette, puttes lidt mere mel i dejen)

3 ½ dl vand.

Dejen blandes sammen og skal hæve en halv time. ( i ventetiden søger man for, at bålet holdes ved lige og stenene bliver gennemvarme) Der laves 10 boller og trykkes flade og rulles så tyndt ud som muligt. Så steges de på en flad hed sten i 2 – 3 min på hver side. Brødende spises med pålæg. 

 

 

 

Tags

Varighed

Materialer

Se poster!

Enheder

Deltagere

Min. 6

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer