Forfatter: Filip Rønne

Temaløb med 6 poster af 5 min. Alle opgaverne har temaet vand.

Post 1:
Fodsvedsstafet i et par meget store gummistøvler fyldt med vand.

Hvor hurtigt kommer patruljen igennem en vis strækning, og hvor meget vand er tilbage?

Materialer: Meget store gummistøvler, vand.

Post 2:
Hæv spand 3 meter over jorden uden brug af hjælpemidler. Dvs. kun ved hjælp af patruljens medlemmer.

Materialer: Spand, vand.

Post 3:
Giv et patruljemedlem en sodavand. Den udvalgte skal ligge på jorden med bind for øjnene, og resten af patruljen må ikke komme tættere på end 2 meter (offeret må ikke selv hjælpe til).

Materialer: 1 sodavand pr. patrulje, reb (både til brug for patruljen og til afmærkning af de to meter)

Post 4:
Hele patruljen ligger på ryggen i en rundkreds med benene opad, og en balje med vand placeres på deres fødder. Alle skal nu tage skoene af uden at spilde vandet (det er forbudt at rejse sig, man skal blive liggende på ryggen).

Materialer: Balje, vand.

Post 5:
Patruljen stiller sig på en række med ryggen til posten. Stabsmedlemmet morser herefter en melding på ryggen af deltagerne, med vand! En prik = et hurtigt strejf med vandet fra vandslangen. En streg = et laaaaangt sprøjt med vand fra vandslangen.

Materialer: vandslange, vandhane, morsemelding.

Post 6:
Trillebørsstafet: Man går sammen i par. Den ene tager fat om benene på den anden, sådan at man kan gå i klassisk trillebørs-stil. På denne post stilles der endvidere en opvaskebalje med vand på ryggen af 'trillebøren'. Spildes vandet inden banen er gennemført, startes forfra med en ny portion vand.

Materialer: reb til markering af bane, 3 opvaskebaljer, store mængder vand.

Tags

Varighed

Materialer

3 baljer Spand Vand Reb Sodavandsflaske Vandslange Morsemelding Reb

Deltagere

Min. 3

Max. 36

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer