Foto: Morten DD Hansen
Vild natur, hvor du bor
06-04-2020
Lær om "Vild natur, hvor du bor" gennem leg.

Almindelig blåfugl

Den alm. blåfugl er en meget smuk og skinnende blå sommerfugl, som pryder den danske natur. Hannen gør sig selv synlig med sin prangende blå farve, mens hunnen varierer mellem at være ensfarvet brun og brun med en lettere blå bestøvning. Yderligere har hun små orange pletter langs vingekanten.

Blåfugl er en iøjefaldende gruppe af sommerfugle med i alt 14 arter i Danmark, hvoraf rigtig mange er meget sjældne, fordi de mangler de rigtige levesteder og specielt de rigtige larveplanter. 

Lav et smukt og vildt bed med masser nektar og gør plads til de vilde naboer. Ærteblomster (f.eks. med kællingetand, rødkløver eller gul) er gode blomster at plante til din alm. blåfugl. Lad det forblive vildt, når vinteren igen kommer, så dine sommerfugles larver og pupper har et sted at overvintre. 

Larveløb

Medmindre en sommerfugl kæmper for at slippe fri, kommer den aldrig til at flyve (John Gray 1918). Men den skal lige være larve, inden den forpupper sig. Hvem er den hurtigste larve? 

1.       Find én sæk til hver deltager

2.       Lav banens længde (husk at være enige på forhånd)

3.       Deltagerne tager sin larve uniform (sækken) på

4.       Klar, parat, start - hop til banens ende og tilbage igen!

Vidste du at:
Rødkløveren er Danmarks først udnævnte nationalblomst. Den blev udnævnt som nationalblomst i 1936, hvilket derefter blev glemt igen. Nu konkurrerer den med bl.a. margueritten og mælkebøtten om pladsen som Danmarks usagte nationalblomster. Måske den har sommerfugle i maven mens den kæmper om titlen?   

Materialer

Sække og noget til markering af banen.

Deltagere

Min. 2

Max. 14