08-04-2018
Hvordan træffer I en beslutning i patruljen og hvad er den bedste metode til det?

Kunsten at træffe beslutninger

Hvordan træffer I en beslutning i patruljen? Er det den samme, der bestemmer hver gang? Stemmer I om det? Eller lader I beslutningerne gå på skift?

Der er forskellige metoder til at træffe en beslutning. Afprøv nogle af dem i praksis, når I skal i gang med en ny aktivitet og find ud af, hvornår en metode virker bedst og hvad en metode i hvert fald ikke kan bruges til. 

Den rationelle

Afklar, hvad løsningen skal være og find i fællesskab frem til, hvordan I bedst opnår det.

Saml viden om flere alternative veje til løsningen og drøft fordele og ulemper ved dem. 

Træf beslutningen ud fra den samlede viden om, hvad der er den mest effektive beslutning.

Den demokratiske

Træf en beslutning ud fra, hvad flertallet ønsker. Måske bliver det ikke den objektivt bedste løsning, men flertallet er klar til at gennemføre den, og det giver energi til arbejdet.

Det afprøvede

En beslutning kan træffes ud fra erfaringer med, hvad der tidligere har virket. Det behøver ikke at være helt det samme som før, men der vil sjældent være grundlæggende ændringer i, hvordan opgaven udføres.

Lad tilfældet råde

Træf beslutningen ud fra et tilfældighedsprincip. Slå med en terning eller spil om det på en anden måde. Det er en metode, der kan bruges, hvis I er helt uenige om beslutningen. Men sørg for, at alle er med på at gøre det, som tilfældet vil.

Materialer

Afhænger af aktiviteterne.

Enheder

Deltagere

Min. 6

Max. 30

Kompetencezoner

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer