11-11-2017
Forfatter: Lone Hansen
Hvad sker der på lageret i supermarkedet, oppe i kirketårnet eller på museets depot? Tag på tur bag kulisserne og oplev et sted, I kender, på en helt ny måde.

Kom med bag kulisserne

Der er mange mystiske og spændende steder tæt på der, hvor vi bor.

Tag bæverflokken med på besøg et sted, hvor man ellers ikke kan komme. Det kan fx være i et kirketårn, i en gammel bunker, på museets depot eller på lageret i et stort supermarked. Så får I en masse at vide om, hvordan man arbejder eller engang har arbejdet dér eller hvad man bruger de mange mærkelige ting til.

Lav en aftale med en eller flere, der kan vise jer rundt og svare på alle bævernes spørgsmål.

Husk lommelygter, hvis det er et sted, hvor der kan være mørkt og måske lidt uhyggeligt.

Materialer

Evt. lommelygter.

Enheder

Deltagere

Min. 6

Max. 40