08-04-2018
Forfatter: Mads Anders Jensen
Lav nogle løsninger i jeres spejderhus som positivt påvirker brugernes adfærd, sådan at de tager de rigtige valg når de bruger huset.

Klimahjælp til besøgende i spejderhytten

Mange spejderhytter bliver brugt af mange forskellige grupper folk. Måske deler I lokaler med en anden forening eller med kirken. Måske låner eller lejer I jeres egne lokaler ud til ander, eller måske er I bare en meget stor spejdergruppe hvor møderne bliver holdt på forskellige dage i ugen. 

Fælles for denne situation med forskellige brugere af huset er at det bliver svært at holde overblik over hvem der ved hvad og hvem der gør hvad. 
I forhold til miljøpåvirkningerne som lejeres spejderhus eller spejderarbejde har, så kan det være svært at optimere og følge op på de gode løsningerne i lokalerne. 
-Hvordan sorterer I affald?
-Hvem tjekker huset efter for utætte vinduer og døre?
-Hvis nogen opdager et problem, skal de så selv sørge for at løse det, eller er det nogen andres opgave? 
-Hvordan sikrer man sig bedst at den bedste adfærd i spejderhuset bliver ført ud i livet, uden at alle brugergrupper aktivt skal informeres eller undervises heri? 

Gå jeres spejderhus igennem og snak om de valg eller metoder og har brugt eller kan bruge for at optimere jeres klimapåvrkning.
Find der efter på måder hvorpå I kan sikre jer, at disse tiltag bliver ført ud i livet. 
-Hvordan sikrer i jer fx. at jeres affald bliver sorteret rigtigt og at de hele ikke bare ender i småt brændbart. 
-Hvordan påvirker i brugerne adfærd sådan at man husker at slukke lyset, lukke døren når det er koldt, indstille varmen i huset rigtigt, ikke vaske op under rindende vand eller hvad i nu ellers vil fokusere på. 

Lav nogle løsninger i jeres spejderhus som positivt påvirker brugernes adfærd, sådan at de tager de rigtige valg når de bruger huset. Hvordan gør i det naturligt at gøre det rigtige uden bare at sætte en masse sure skilte op, om alt det man ikke må gøre eller skal huske.










Enheder

Kompetencezoner

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer