14-10-2017

Junglestratego

Junglestratego – Regler

Formål

I Jungle stratego gælder det om at samarbejde, have overblik, huske hvem er hvem og bruge gruppens strategiske evner. Deltagerne er selv brikkerne, og er delt op i 2-4 hold, med 40 kort per hold. Holdet har deres egen farve, og alt efter antallet af deltagere kan man have 2 eller flere hold i gang. Fem til ti deltagere per hold fungerer fint

 Materialer

- Spillekort i hvert holds farve. (+ Evt. basemarkering og holdmarkering i farverne).

- Skema til registrering af point (evt. blok og blyant)

- Fløjte eller lignende til at signalere start og stop

 Område

Junglestratego spilles udenfor. Afhæng af alders- og kendskabsniveauet kan man gøre området større og mindre, og med eller uden mulighed for at gennem lig lidt.  Dog skal området være stort nok til at der er plads til, at hvert hold kan have en base, uden at de ligger lige op og ned af hinanden.

 Regler

Det gælder om at få fat i modstandernes Mowgli (fane) og dernæst om af få så mange point som muligt ved at erobre modstandernes brikker med dyr. Som brik kan man løbe rundt på hele området og udfordre andre spillere, man må gerne løbe fra en modstander, men så snart at man bliver rørt/fanget skal man standse og udveksle rang.

Kort/brikker (kan downloades på linket i højre side)

Det bedste kort vinder den andens kort. Har man udfordret en med samme rang, taber begge, og der byttes kort. Har man vundet et kort, skal det afleveres i basen, før man udfordrer igen.

Har man tabt skal man hjem til basen og hente et nyt af sit holds kort. Kortene er markeret med et billede af den man er samt nummer, og der står hvem man kan slå og hvem man dør af. Man må kun spille med sit holds kort som man har fået i sin base (egen farve) og ikke dem man har erobret.

En deltager sidder i basen og holder styr på kortene og tænker strategi.

En deltager skal være Mowgli og have Mowgli-kortet.

 Mowgli-kortet skal hele tiden være at finde på banen, og skal spilles af samme spiller under hele runden. Bliver Mowgli taget og afleveret til modstandernes base er slaget. Spiller man flere hold, må taberne sætte sig på basen og vente til en ny runde begynder.

 Hvis man vil gøre spillet svære kan man spille med at man må bytte sit kort ud, hjemme i basen. På

den måde vil det blive svære for modstanderne at vide hvem der er i spil, selvom de snakker

sammen. Dog skal Mowgli hele tiden være i spil, men kan sagtens byttes spiller.

 Point

Mowgli 20 point, samt -10 point til det hold der har mistet Mowgli.

Shere Khan 11 point

Akela 10 point

Bagheera 9 point

Baloo 8 point

Kaa 7 point

Pudmini 6 point

Dohler 5 point

Messua 4 point

Bandalog 3 point

Ko 2 point

Ilden 1 point

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer