Forfatter: Christina Graversgaard

En person står i midten - de resterende sidder/står rundt om.

Alle deltagerne får et frugtnavn, f.eks. æble, banan eller appelsin, så nogle er æbler, nogle bananer og andre appelsiner osv. 

Når personen i midten f.eks. siger banan, så bytter alle bananerne plads. Bliver der sagt frugtsalat, bytter alle plads. Mens der byttes plads, gælder det for personen i midten om at stille sig på en fri plads ellere sætte sig på en fri stol.

Variation: Man laver cirklen mindre, og personen i midten får bind for øjnene.

Spejdertelt leges på samme måde som frugtsalat, blot i en anden ideramme.

Alle deltagerne får et navn på en ting, som findes i et telt; f.eks. sovepose, sure sokker, liggeunderlag osv.

Når personen i midten f.eks. siger "sovepose," bytter alle soveposerne plads.

Bliver der sagt "inspektion," bytter alle plads.

Mens der byttes plads, gælder det om for personen i midten at sætte/stille sig på en fri plads.

 

 

 

Variation: Man laver cirklen mindre og personen i midten får bind for øjnene.

Tags

Varighed

Materialer

Ingen (Evt. en stol pr. deltager)

Deltagere

Min. 9

Max. 36

Kompetencezoner

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer